Eksploderet hjul lukker Øresundsbroen
Øresundsbroen lukkede tirsdag aften i begge retninger på grund af en trafikulykke. Den blev åbnet kort efter.
Det var en enkelt bil, der forårsagede lukningen af begge motorvejens spor.
Bilen kom kørende fra Sverige på vej mod København, da et hjul pludselig eksploderede, så chaufføren forulykkede.
Heldigvis kørte han ikke ind i andre biler, og der var heller ikke nogen, der kom til skade ved ulykken, oplyser vagtchefen ved Københavns Politi.
/ritzau/