Nye i forsikring til transportbranchen
Tysk forsikringsmæglervirksomhed etablerer sig nu i Danmark.
Rudolf W.E. Schmidt er grundlagt i 1924. Virksomheden ejes og ledes af Haiko Schmidt, der er tredje generation. Selv har han arbejdet i Flensborg-virksomheden i over 20 år.
AIE Insurance Brokers har ansat de tre eksaminerede assurandører Gitte M. Hansen, Klaus Rosendahl og Jan-Otto Christensen som key account managers. De får ansvaret for henholdsvis Østjylland og Øerne, Syd- og Sydvestjylland samt Nord- og Nordvestjylland. Alle kommer fra Codan Forsikring.
Også de to administrative medarbejdere på mæglerfirmaets kontor har langvarig erfaring bag sig. Det drejer sig om mæglersekretærerne Elly Søgaard Bredtved og Henny Alsted. De kommer fra henholdsvis Tryg og Codan.
Vil være i front
Ifølge Gitte M. Hansen har AIE Insurance Brokers et ønske om at være i front med viden, service og tilgængelighed. Det skal organisationens sammensætning afspejle.
- Man kan få fat på os døgnet rundt. Vi står altid klar med hurtig service og professionel rådgivning baseret på dybdegående indsigt i vore kunders behov, siger hun.
Hun forventer, at AIE Insurance Brokers i samspil med Rudolf W.E. Schmidt syd for grænsen vil kunne gøre en positiv forskel for danske transportvirksomheder også for danske virksomheder, der har etableret sig i uden for Danmark.