23948sdkhjf

Solidt kram til solidt arbejde

Lemvig-chauffør forkælet med ny TGX og stort XLX-førerhus.
Når firmanavnet er noget med beton, får man associationer til robusthed, styrke og stabilitet. Det passer også fint på den nye lastbil, som vognmandsforretningen Lemvig Beton netop har fået leveret fra MAN i Herning.

Firmaets nye lastbil er en 3-akslet TGX 26.480 6x2-4 med kraftigt 3-vejs tippelad og konsol til en bagmonteret 24 tm kran. Den er optimeret til leverancer ved anlægsarbejder og på byggepladser, både når det gælder motorkraft og chassiskonfiguration.

Fremkommeligheden sikres af den kraftige 480 hk motor i kombination med TipMatic automatgearkasse og retarder af Pritarder-typen med høj bremseeffekt - også ved lav hastighed.

Chassiset med den tvangsstyrede bagaksel giver meget fin manøvreevne, hvilket er vigtigt ved entreprenørkørsel, hvor pladsforholdene ofte er problematiske.

Lemvig Beton lægger vægt på at have gode medarbejdere og behandle dem godt, så den nye lastbil forkæler chaufføren mere end blot en smule med sit rummelige XLX-førerhus, der er udstyret med blandt andet fuldautomatisk klimaanlæg, motor/kabinevarmer, køleskab, kaffemaskine mm.

Salgskonsulent Bjarne Mathiasen fra MAN Truck & Bus har stået for salget og alt det praktiske omkring leveringen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062