23948sdkhjf

Scandlines justerer sommertidsplanen

De to nye superfærger bliver forsinket. Derfor vil de to gamle Scandlines-færger sejle hele sommeren på Gedser-Rostock ruten.
Justeringerne af Scandlines' tidsplan og drift af ruten Gedser-Rostock er blevet nødvendig, fordi de to nybygninger - M/F Berlin og M/F Copenhagen - bliver forsinket fra værftet P+S Werften i Stralsund.

Som en konsekvens af dette bliver navngivningsceremonien, der oprindeligt var planlagt til den 3. maj, ligeledes udskudt.

- Vi havde selvfølgelig håbet på yderligere fremskridt fra værftets side, men for at sikre en problemfri drift og et højt serviceniveau for vores kunder, er vi er nødt til at tilpasse forholdene til højsæsonen, forklarer Søren Poulsgaard-Jensen, COO hos Scandlines.

- Byggeningen af de to nye skibe er temmelig kompleks. Alligevel forventer vi, at værftet vil overvinde de nuværende udfordringer så hurtigt og undgå yderligere forsinkelser, slutter Søren Poulsgaard-Jensen.

Den første nybygning - M/F Berlin - ventes at blive sat ind på ruten den 1. juli 2012, mens den anden - M/F Copenhagen - ventes klar den 1. september 2012. Herefter vil færgerne Kronprins Frederik og Prins Joachim afslutte driften mellem Rostock og Gedser.

Tre færger hele sommeren

Ud over nybygningen M/F Berlin, der forventes at blive indsat den 1. juli 2012, vil de eksisterende færger Kronprins Frederik og Prins Joachim fortsat sejle på ruten i højsæsonen.

M/F Berlin og Kronprins Frederik vil sejle efter den normale tidsplan, mens Prins Joachim vil tilbyde ekstra afgange for lastbiler og trailere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078