23948sdkhjf

Skaber styrke i en krisetid

Logistikcentre kan skabe merværdi og konsolidere gods - også når samfundet er i krise.
Transport- og logistikcentrene har kronede dage. Ikke mindst syd for Alperne, hvor virksomheder i stort antal presser på for at komme til at ligge i et transportcenter.

- Vi ser også tendensen hos store virksomheder, som tidligere havde nok i at ligge alene og klare sig selv. De prøver nu at finde ud af, hvordan de kan samarbejde og konsolidere sig med andre i branchen. De ønsker at finde et sted, hvor de kan fremtidssikre sig, fortæller Kent Bentzen.

- Vi ser det blandt andet i Spanien. Her er der en voldsom udvikling i gang for at få transportvirksomhederne til at overleve den nuværende situation, hvor landet økonomisk er helt i knæ.

Virksomheder ønsker at gardere sig. Det kan de gøre ved at gå ind i nogle mere ordnede strukturer og samarbejder, der er etableret rundt i transportcentrene. Her har de bedre mulighed for at opfylde markedets krav om lavere priser og skarpere service, mens samfundet stiller krav om højere konkurrence og eliminering af snyd og bedrag.

De spanske transportcentre får dagligt henvendelser fra virksomheder, som gerne vil ind og få fordele af de faciliteter, som allerede er etableret fra de midler, som mange af transportcentrene selv har.

- Heldigvis er det ikke nogle store developpere, som sidder og styrer logistikken i transportcentrene. Her er vi afhængige af, at det er personer og beslutningstagere, som har rødder i transportbranchen.

- Man kan også glæde sig over, at transportcentrene kan tilbyde et samarbejde med virksomheder, som gerne vil videre på trods af den krise, som lammer store dele af samfundet og erhvervslivet.

- Politisk ser vi nogle nye initiativer i disse år fra EU’s side, hvor man stiller krav om, at transport- og logistikcentrene indgår som logistik platforme i den overordnede hovedinfrastruktur. Denne integration af vore transport - og logistik centre i EU’s hovedinfrastruktur er et væsentligt fremskridt og en stor anerkendelse af vore transportcentres store betydning for effektive, miljørigtige transportløsninger i Europa.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07