Bestemmelsesretten skal markeres
Hvorfor er vognmændene altid i strid med sig selv? Hvorfor har de så svært ved at enes, spørger Poul Rudolf i denne klumme.
Ikke uden grund opfattes vognmandsbranchen som en branche i strid med sig selv. Og tilsyneladende har vognmændene det stadigt svært ved at enes. Også i det vigtige, politiske arbejde.
Mange undrer sig over, at to så fagligt beslægtede organisation som DTL og ITD ikke kan finde sammen om noget så banalt som en fælles holdning til ønskerne om den nye godskørselslov. I al sin enkelthed drejer sagen sig om, at DTL vil have indført højere bøder, mens ITD er imod konkurrence på løn.
Man fornemmer en kamp mellem store og små vognmandsvirksomheder. Mellem international og national transport. Måske også et behov for på at vise sin eksistensberettigelse som selvstændig organisation Nogle kalder det organisationsegoisme. Andre kalder det et politisk selvmål. Politikerne får det i hvert fald nemmere i forhandlingerne med vognmændene.
Specielt de vognmænd, som er medlem i begge foreninger, har svært ved at se den store politiske visdom i, at branchen offentligt udstiller den fælles uenighed. I gode og fornuftige familier ordnes de interne stridigheder for lukkede døre. Man finder et kompromis, der er til gavn for alle familiemedlemmer.
De to vognmandsorganisationers noget selvhojtidelige stædighed er heller ikke den bedste markering i transportverden, hvor danske vognmænd er underlagt en massiv udenlandsk konkurrence, som allerede har ført til lukning af virksomheder.
De færre penge, der er i vognmandsbranchen, er blevet stadigt vanskeligere at få fat i. Flere af de små og mellemstore transportfirmaer befinder sig tæt på en fremtid, som kan sammenlignes med et fatamorgana – en luftspejling, der skaber forventninger, men som forsvinder ud i det bare intet i løbet af meget kort tid.
Helt legitimt har de store virksomheder sat sig på flæsket. De fleste andre i branchen må nøjes nogle lunser, som det kan være svært at blive mæt af.
Derfor er den aktuelle krig på godskørselsområdet måske ikke nogen ren tilfældighed. Den kan være en markering af, hvem der inden for den nærmeste tid skal bestemme på det stadigt mere internationale transportmarked. De store vognmænds organisationer har på flere områder allerede lagt sig i overhalingsbanen.
