23948sdkhjf

Tysk vækst den største siden genforeningen

Den økonomiske maskine i Tyskland kører derudaf. Selv om vintervejret i slutningen af 2010 lagde en dæmper på den økonomiske aktivitet, var væksten i 2010 formentlig den højeste siden den tyske genforening i 1990.
Det sagde Rainer Brüderle, Tysklands økonomiminister, lørdag.

Regeringen venter en vækst på 3,4 procent, og det er lige så meget som i rekordåret 2006.

Oprindeligt havde regeringen ventet en vækst i 2010 på blot 1,4 procent, men prognosen blev opjusteret i oktober.

Tysk presse har citeret økonomiministeren for at sige, at væksten i 2010 måske kan ende på hele 3,6 procent.

I sin erklæring lørdag nævnte Brüderle dog ingen procenttal, men sagde, at han er overbevist om, at det kraftige opsving vil fortsætte i 2011.

/ritzau/Reuters
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062