23948sdkhjf

Et godt valg

Transportmagasinets leder den 5. september 2011 handler om det kommende folketingsvalg.
SÅ ER DER VALG. Eller snarere: Endelig er der valg. Det kommende valg var været ventet længe - alt for længe. Det har lagt en dæmper på de folkevalgtes politiske ambitioner. Af frygt for at dumme sig eller af frygt for at komme til at tale den modsatte bloks sag har vores politikeres præstationer været alt for lave. Kvaliteten har ganske enkelt ikke været i orden, når man tænker på den situation, som landet befinder sig i. I krisetider burde vi alle stå sammen - uanset politiske ståsted. Det er bare ikke sket.

NETOP DERFOR HAR vi på Transportmagasinet gjort valget lettere for alle de, der interesserer sig for transport. Vi mener, at nogle af branchens mærkesager er så vigtige, at de burde kunne snige sig med ind på politikernes dagsorden her under kampen for at blive genvalgt. Vi har simpelt hen taget fat i partiernes trafikpolitiske ordførere og stillet dem tre centrals spørgsmål. Vi har - med kniven på deres strube (i overført betydning) - aftvunget dem svar. Skal varebiler omfattes af godskørselsloven? Skal politiet have flere midler til kontrol af transportbranchen? Skal der indføres et generelt overhalingsforbud for lastbiler på motorvejene? Politikernes svar findes på side 12.

SOM ET KURIØST indslag i valgkampen skal lige nævnes, at Transportmagasinets ejer - hr. Nils Sjøberg fra Kolding - stiller op til Folketinget. Ikke fordi han regner med at blive arbejdsløs i moderselskabet Danske Fagmedier. Her er der stadig mange ting at se til; men som den idealist han er, vil han også gerne sætte sit præg på den udvikling, Danmark skal tage. At han stiller op for De Radikale i en kreds i Aarhus er ingen garanti for at blive valgt ind i Folketinget; men vi skal nok lægge nogle gode transportpolitiske sager på hans bord, såfremt han kommer i Folketinget. Gode forslag modtages gerne på redaktionen.

I øvrigt ønsker vi alle et godt valg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065