23948sdkhjf

Hjælp til de nye akseltryk

Synshallerne kan hjælpe vognmændene med de nye regler om akseltryk og totalvægt.
Også hos Bilsyn Sydsjælland i Næstved forventer man stigende efterspørgsel på syn efter de nye regler om totalvægte.

- Hidtil har vi ikke oplevet den store efterspørgsel, fortæller Lars Kiholm, indehaver af Bilsyn Sydsjælland.

- Det hænger måske sammen med, at der stadig er lidt sommerferie i omløb, og at branchen fortsat er lidt klemt af krise. Det handler i første omgang om at få en god snak om mulighederne, fortæller han.

- De fleste lastbiler har en teknisk totalvægt på 26 ton. Derfor er det kun at komme til syn og få den skrevet op, så den også kan køre med den nye vægt nationalt. Det kan man jo få gjort, når man alligevel skal til periodisk syn.

Bilsyn Sjælland er den største bilsynsvirksomhed i Næstved med to synshaller. Konkurrencen er hård - især på personbilssynene, hvor der er flere synshaller for kunderne at vælge mellem. Når det handler om lastbilsyn er Lars Kiholm alene i Næstved - men konkurrenterne er ikke længere væk end Slagelse, Vordingborg og Ringsted.

Syn af tunge køretøjer kom til for to år siden, da Lars Kiholm byggede han ny, stor synshal på Marinebuen i industrikvarteret i det nordlige Næstved. Her synes alt - lige fra knallerter til mobilkraner.

- Vores lastbilsyn er stigende, selv om vi åbnede i august 2008 lige da finanskrisen startede, fortæller han.

- Lige nu syner vi omkring 1000 store køretøjer om året lige nu.

Lørdagsåbent

De gav lidt stilstand med finanskrisen. Kunderne kom ikke det første år, men siden har antallet været stigende.

Lars Kiholm er klar til at udvide på den tunge sektor. Han har netop ansat en ny synsmand til lastbiler, samtidig med at en af de nuværende mekanikere skal på kategori 2-kursus.

- Han skal lære at foretage periodesyn af de store køretøjer. Når han kommer tilbage, er vi klar til også at ekspedere kunderne om lørdagen.

- Mange af vognmændene vil gerne have, at vi holder lørdagsåbent. Så vi kan syne bilerne, når de ikke skal ud og køre. Vi må jo rette os efter kunderne. Vi må lytte til behovene.

Lars Kiholm har synet biler siden 1980 hos Statens Bilinspektion. Han har over 30 års erfaring og startede for sig selv i 2005.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079