23948sdkhjf

Julehilsen 4 - Virkeligheden rammer hårdt

Jørgen K. Jensen: - Løndumping og udlændinges ulovligheder er ved at sende den danske vognmandsbranche til tælling.
Kjøbenhavns Vognmandslaug har et godt og stadigt gældende motto: Indre sammenhold – ydre styrke. Det er dog prellet noget af på vognmandserhvervet, som med stadigt færre aktive udøvere fortsat tillader sig den luksus at bevare en bred vifte af organisatoriske særinteresser.

De aktuelt ca. 5.500 vognmandsvirksomheder kan frit vælge mellem fire brancheorganisationer og to arbejdsgiverforeninger med hver deres administration og særinteresser. Forskellen mellem de to arbejdsgiverforeningers overenskomst med 3F er næsten ikke til at få øje på. Tilsyneladende er der stor prestige i at have sin egen arbejdsgiverforening

Mange vognmænd er medlem af flere organisationer. Både af traditionelle og af økonomiske årsager. Medlemmer af DTL’s bestyrelse har for længst fundet ud af, at brugen af tilstrækkeligt mange af ITD’s serviceydelser i flere tilfælde gør det kontingentfrit at være medlem af vognmandsforeningen i Padborg. Derfor fastholder de medlemskabet.

Lauget har forgæves søgt at anvende sit motto - (vi gentager: Indre Sammenhold - ydre styrke) til at komme i nærkontakt med naboorganisationen Nordre Birks Vognmandsforening.

- Frieriet førte ikke til noget, fortæller Jørgen K. Jensen, oldermand i Kjøbenhavns Vognmandslaug.

- De to bestyrelser komme ikke engang på talefod for at se, om der kunne være mulighed og interesse for en eventuel fusion. Det var dette, der var vores hensigt. Vi havde i de to foreninger i forvejen et glimrende forhold og godt samarbejde med en række fælles tiltag, siger Jørgen K. Jensen.

Vi skændes

stadig for meget

Selv om oldermanden fastholder ideen i Laugets motto mener han, at danske vognmænd står over for nogle anderledes alvorlige overlevelsesproblemer, som ikke kan løses med nok så mange sammenlægninger.

- Den mest påtrængende opgave er at give vognmændene er øjenåbner. De bliver nødt til at forholde sig til den kendsgerning, at mange udenlandske transportvirksomheder stille og roligt er ved at overtage det danske transportmarked.

- Hvis der ikke snart sættes en stopper for det stigende omfang af ulovlig cabotagekørsel og for den udbredte løndumping, vil der snart ikke være noget, der hedder danske vognmandsvirksomheder.

- Tilsyneladende er problemets alvor heller ikke gået op for organisationerne. De anvender stadigt ressourcer på at skændes om bødestørrelser og andre småting, som helt automatisk er med til at mindske den politiske respekt for den danske vognmandsbranche.

Græsrødderne

skal overbevises

Jørgen K. Jensen opfordrer vognmændene til for en gang skyld at stå sammen i den kamp, som efter hans mening kommer til at dreje sig om overlevelse. Med en fortsættelse af den nuværende udvikling, kan der blive meget langt mellem de danske lastbiler på de danske veje.

- Nu ligger det ikke i vognmændenes natur at rose, selv om de fleste godt kan se, at DTL markant er bedst til at skaffe politiske resultater.

- Som jeg ser det, får vognmandsorganisationen på Grønningen ikke tilstrækkelig vognmandsvaluta for indsatsen. Det indre sammenhold og den brede branchemæssige opbakning mangler. Måske fordi DTL ikke er tilstrækkelig god til at manifestere sig og sælge varen. Aktuelt er det nok græsrødderne i vognmandsbranchen, der skal overbevises, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072