23948sdkhjf

Miljøzone-mærker fås på Internettet

Både udenlandske og danske vognmænd kan nu bestille miljøzonemærker on-line
Indførelsen af miljøzonemærker for udenlandske køretøjer får nu en positiv effekt for danske vognmænd.

Fremover er det ikke længere nødvendigt at møde personligt op i synshallen for at få fingre i de obligatoriske miljøzonemærker til brug ved kørsel i København/Frederiksberg, Aalborg, Odense og Aarhus. Miljøstyrelsen har netop åbnet op for salg af miljøzonemærker til udenlandske vognmænd via en webshop, der administreres af Danmarks største synsvirksomhed, Applus Bilsyn.

Da salget af mærkerne er for alle, betyder det, at danske vognmænd også kan bestille og betale on-line.

- Det er en klar lettelse for de danske vognmænd, at den nye ordning også omfatter dem, siger adm. direktør for Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

- Tidligere var det et tidskrævende arbejde at skulle ned i synshallen med hvert enkelt køretøj for at få sat et miljømærke i forruden. Nu kan det hele klares via computeren.

Kun ét sted

En anden stor lettelse er, at man ikke længere behøver besøge hver enkelt kommunes miljøzone-hjemmeside. Alle informationer er samlet i den nye webshop på www.ecosticker.applus.dk.

Her skal man udfylde en formular om de køretøjer, der skal have miljømærke. Til det formål skal bruge:

• Elektroniske kopier af registreringsattesten.

• Generelle oplysninger om køretøjet.

• Har man fået eftermonteret et partikelfilter, skal man også have dokumentationen herfor.

Fakta om mærket

Ældre dieselkøretøjer over 3.500 kg skal have et synligt miljøzonemærke, når de kører i en miljøzone. Fra den 1. november 2011 gælder mærkekravet også udenlandske køretøjer.

Mærket kan rekvireres på www.ecosticker.applus.dk eller udleveres af synsvirksomhederne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082