23948sdkhjf

Km-afgift i spil igen

Regeringen genopliver km-afgift på lastbiler. Skatteministeriet er atter i spidsen for at udvikle et roadpricing-program
Regeringen sigter mod en satellitstyret afgift på lastbiler om tre år. Den skal træde i kraft ved årsskiftet 2014/15, hvor lastbiler skal betale en km-afgift ved hjælp af satellitbaseret opkrævning. Det er regeringens plan på baggrund af finanslovaftalen med Enhedslisten.

Det betyder et farvel til den såkaldte eurovignette, som har været vognmændenes årlige betaling for brug af vejene for alle lastbiler over 12 ton.

Der er tale om en genstart af den gamle regerings projekt, som trak ud, og som oprindelig skulle have været indført den 1. januar 2011. Den blev udskudt i flere omgange. Kort før folketingetingsvalget i september 2001 var status, at lastbilafgiften skulle starte i 2014, men umiddelbart efter blev Skatteministeriets projektorganisation nedlagt. Ressortansvaret for udvikling af elektroniske vejbetalingssystemer blev flyttet til Transportministeriet.

Nu har Skatteministeriet fået opgaven tilbage i forbindelse med regeringsskiftet. Efter et par måneder med andre opgaver er IT-eksperten - programchef Klaus Østergård Jensen - atter i spidsen projektet, der indgår i det nydannede roadpricing-program for kørsels- og trængselsafgifter. Den første opgave er at sende det ny lastbilafgiftssystem i udbud.

GPS - ikke Galileo

I Skatteministeriet taler man om at bruge GPS-systemet, som er det amerikanske satellitpositionssystem. I dag er det ikke længere det eneste system. Den officielle samlebetegnelse for sådanne satellitpositionssystemer er GNSS (Global Navigation Satellite System).

Udover GPS findes der det russiske GLONASS, det kinesiske Compass/Beidou og det europæiske Galileo.

Galileo vil have en større tilladt koordinatpræcision end GPS. Det vil sige, at systemet vil være mere præcist og kunne vise flere detaljer. EU-projektet vil være halvvejs i 2014 med 18 opsendte satellitter og fuldt udbygget i 2018.

Læs mere om sagen i det nye Transportmagasin, som er på gaden i dag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062