Transportcentrene er de rigtige steder
Transportcentrene er det rigtige sted at etablere sikre rastepladser i henhold til EUs regler, der blev vedtaget af justitsministrene den 8.-9. november 2010.
- Det handler om at sikre, at chaufførerne kan holde deres hvil i henhold til køre/hviletidsreglerne, fortæller Kent Bentzen, FDT.
- Det skal ske under sikre og trygge forhold. Desuden skal chaufførerne have fred og ro, så hvilet får en vis kvalitet. Det er især vigtigt ved de lange hvil på fire timer og derover. De, der kender til reglerne, ved, at der af og til skal holdes hvil på både 9 og 11 timer.
- De små stop og korte hvil kan godt klares på de eksisterende sideanlæg og rastepladser langs motorvejen, men det kan de længerevarende hvil ikke. Her er det ikke ideelt med blandede gæster som busrejsende, børn, hunde mm.
Ifølge Kent Bentzen er transportcentrene de naturlige steder for etablering af sådanne rastepladser. Chaufførerne kommer alligevel på transportcentrene for at tanke, spise, læsse af osv. Desuden har centrene mulighed for at stille jord til rådighed.
- Vi vil gerne være med til at etablerer pladserne; men myndighederne må erkende deres forpligtelse og være med til at bakke op, siger han.
- Myndighederne skal bakke op politisk og kontrolmæssigt. De skal for eksempel stå for den årlige kontrol og certificering, så branchen får garanti for, at pladserne lever op til EU’s krav om sikre rastepladser.
- Myndighederne skal også være med til at etablere pladserne. Det kan gøres på flere forskellige måder, blandt andet som offentlig-private partnerskaber, de såkaldte OPP-projekter.
- Transportcentrene kan så stille jord til rådighed og bistå med driften. Den skal formentlig outsources til virksomheder, der er gode til sådan noget.
FDT er i løbende dialog med Vejdirektoratet, Trafikministeriet, Justitsministeriet, Trafikstyrelsen og branchens organisationer; men Kent Bentzen synes ikke rigtig, at man kommer videre.
- Vi har to konkrete projekter, som vi gerne vil lægge hus til, siger han og nævner Exxit 59 Danmarks Transportcenter i Vejle og Skandinavisk Transportcenter i Køge.
- Begge steder er der reserveret arealer til dette formål.
Finansieringen
Det er vigtigt, at projekterne ikke strander på grund af manglende finansiering. Derfor glæder det Kent Bentzen, at EU’s Ministerråd den 12. september 2011 vedtog nye regler for vejafgifter. Man anbefaler, at indtægterne fra vejafgiften investeres i transportsektoren, herunder etablering af sikre rastepladser.
- Det betyder, at vi har flere instanser, som kan sikre finansieringen. Myndighederne, EU’s TEN-T program og indtægter fra vejafgifterne. Hertil kommer de private investorer og organisationer, som har interesse i at medvirke.
Tyskland og Sverige
I Tyskland har Transportministeriet fået opbakning til at etablere omkring 15.000 sikre P-pladser i tilknytning til det tyske motorvejsnet. De skal opfylde EUs krav om sikre rastepladser. Her er det ikke nok at udbygge de eksisterende Autohof’er.
Foreløbig er der bevilget 500 millioner euro.
- Tyskland arbejder med en konkret plan om at etablere 16.000 nye pladser frem til 2015. Man har erkendt et meget stort pladsunderskud, og EU’s nye regler stiller store krav til Tyskland. Da man i 2008 vurderede konsekvenserne af EUs skærpede køre/hviletidsregler, konkluderede man, at der manglede 14.000 P-pladser. I perioden 2009-2011 er der kommet godt 7.000 nye P-pladser til lastbiler, heraf har man afsluttet byggeriet af de 1.600 pladser i 2011.
- Det tyske transportministerium erkender sin forpligtelse, siger Kent Bentzen.
- Det gør Sverige også, selv om der her mere er fokus på kriminaliteten ved etableringen af de sikre rastepladser. Nu vil svenskerne etablere en national platform, som ligger i forlængelse af justitsministrenes vedtagelse. Den platform vil man etablere med de myndigheder, der er nødvendige.
TEN-T støtte
EU har for en måned siden udarbejdet en anbefaling vedrørende Det Transeuropæiske Transportnetværk (TEN-T), hvor man blandt andet ønsker sikre rastepladser for hver 50-100 km. på det overordnede hovednet.
Det skal på længere sigt være det vejnet, som binder EU-landene sammen, og som giver transportbranchen et overblik over, hvor chaufførerne kan holde deres af hvil.
Hovednettet består også af havneterminaler, transportcentre, jernbaneknudepunkter og lufthavne; men kernen i det er, at myndighederne må sikre, at der findes disse anlæg - og altså også sikre rastepladser.
Ingen tager opgaven
- Vi skal først have forankret de sikre rastepladser i en dansk national myndighed, som skal føre tilsyn med faciliteterne og sikre, at de er i overensstemmelse med anbefalingerne fra EU og justitsministrene.
- I dag er der ingen, der hat taget opgaven på sig, men jeg mener, at det skal være Trafikstyrelsen. De skal være den tilsynsmyndighed, der over for EU kan bekræfte, at vi i Danmark har to eller flere sikre rastepladser, hvor chaufførerne kan få opfyldt kravene til det lange hvil på en tryg og sikker måde.
Et af de vigtige kriterier er, at det skal være planbart. En udenlandsk vognmandsvirksomhed skal kunne planlægge sin tur igennem Danmark og reservere plads på forhånd på en Sikker Rasteplads.
Typer af hvil
De hvil, som chauffører skal holde, kan i princippet deles op i tre typer:
Ÿ Lille stop - for at tanke, spise mm.
Kan nemt holdes på en almindelig rasteplads.
Ÿ Kort hvil - fra en halv til fire timer
Kan holdes på en almindelig rasteplads, hvis man kan finde et roligt hjørne.
Ÿ Langt hvil - fire timer eller mere
Bør ikke holdes på en almindelig rasteplads. Men der er ingen alternativer i dag!
