EUs nye transportnet
Der er kommet nye retningslinier for det Transeuropæiske Transport Netværk, TEN-T.
I stedet for at bevilge penge til infrastruktur i bred forstand, vil EU fra 2014 kræve, at infrastrukturen skal bidrage til at skabe værdi, effektivitet og miljøforbedring.
Desuden har EU-kommissionen forsøgt at skabe en prioritering, så de fleste midler vil gå til projekter i 10 hovedkorridorer, som skal udgøre EU’s hovedpulsårer. Resten af midlerne vil blive fordelt til projekter i det almindelige TEN-T netværk.
Danmark er repræsenteret i en af de ti hovedkorridorer, nemlig på korridoren fra Sverige via Femer til Italien. Ellers er alle de danske motorvejsstrækninger repræsenteret på EU’s almindelige transportnet, som også kan få EU-støtte fra TEN-T puljen.
- EU har virkelig taget den store tegnebog op af lommen denne gang, fortæller Kent Bentzen, som i mere end 20 år har fulgt EUs arbejde med infrastruktur.
- Der bliver fordelt 31,7 milliarder euro til infrastrukturen via TEN-T fra 2014 til 2020. Det er et astronomisk beløb og en mangedobling i forhold til de tidligere bevillinger.
- Samtidig har EU-kommissionen bebudet, at man vil øge støtten til de enkelte projekter. Tidligere ville EU dække op til 20 procent af bygge- og anlægsudgifterne. Nu er man klar til at dække 30 procent - og i visse tilfælde op til 40 procent af udgifterne.
Det er de grænseoverskridende projekter, som for eksempel Femer-forbindelsen, der vil kunne opnå en 40 procents EU-støtte. Det vil betyde, at Danmark skal sende en ny ansøgning - eller i bedste fald sende supplerende oplysninger - om Femer Bælt-projektet, og hvordan det vil kunne skabe værdi på nogle af de nøgleområder, som EU prioriterer højt i 2014-2020.
- Hvis vi kan argumentere fornuftigt, kan vi måske løfte EU-støtten op på 30 procent - eller måske nå det ekstreme mål på 40 procent, siger Kent Bentzen.
- De ekstra milliarder vil kunne bruges til projekter, som kan skabe mere vækst og værdi i Danmark. Dem skal vi ikke gå glip af.
To vigtige krav
Der er to vigtige krav til støtteberettigede projekter i hovedtransportnettet.
Ÿ Der er nogle tekniske krav, som omhandler de faciliteter, som EU ønsker skal være en fast bestanddel af hovedkorridoren. Det gælder for eksempel etablering af sikre rastepladser og logistik platforme.
Ÿ Der er også et helt nyt krav om, at projekterne skal gøres færdige. Tidligere har EU støttet mange del-projekter, som aldrig er blevet fuldendt. Det ønsker man ikke længere.
Den danske vinkel
For at illustrere, hvordan EU’s opfattelse af infrastruktur har ændret sig, fortæller Kent Bentzen sin version af arbejdet med Øresundsforbindelsen.
- Der blev lavet et vældig flot projekt, der var miljøneutralt, og som indeholdt nogle flotte og banebrydende teknisk løsninger.
Desværre lavede man aldrig en logistik-konsekvensplan. Hvad ville forbindelsen betyde for distributionsmønstrene? Hvad ville forbindelsen betyde for lokalisering af distributionsfaciliteter?
- Det var en stor skam, at man ikke udnyttede den chance og indarbejdede planer for en stor nordiske fælleshub. Ingen havde styrke og forestillingsevne til det dengang. Derfor har vi i dag et noget kaotisk billede af distributionscentrene i Øresundsområdet. I Sydsverige og på Sjælland har vi 10-12 nybyggede distributionshubs for enkeltfirmaer. Det er spild af synergimuligheder.
- I dag ville man ikke kunne få godkendt ansøgningen om en fast forbindelse mellem to lande, uden at komme med detaljerede planer for logistikken. EU ønsker at få større merværdi for hver investerede krone.
Kombi i Køge
Det samme vil vi se, når der skal sendes nye ansøgninger til EU vedrørende Femer Bælt. Her skal vi sikre os, at Danmark får noget mere ud af Femer-forbindelsen end blot en masse gennemkørende tog fra Sverige til Tyskland. Togene kommer godt nok til at betale et par kroner pr. tonkm i afgift, men det er småting i forhold til den værdi, vi har mulighed for at skabe. Vi må se på, hvordan vi kan skabe nogle logistikløsninger, så denne korridor kan være til gavn for Danmark udover den rene transittransport.
Vi kunne for eksempel koble en kombiterminal på i Køge, så vi kan få et transport- og logistikcenter i internationalt format, som også kunne blive interessant for udenlandske firmaer - og som EU derfor også vil kunne medfinansiere med TEN-T finansiering.
