23948sdkhjf

GLS vokser kraftigt

Pakkemængderne stiger kraftigt for den danske afdeling af den internationale pakketransportør, GLS.
Virksomheden er Danmarks næststørste udbyder af pakkeservice i Danmark - kun overgået af Post Danmark.

Sidste år distribuerede GLS Denmark 19 procent flere pakker end i 2009. Det er især den stigende eksport til Tyskland, som står bag den store vækst.

- Danske virksomheder sender 22 procent flere pakker til nabolandet, end de gjorde i 2009, konstaterer general manager Karsten Klitmøller fra GLS Denmark.

- Størstedelen af de stigende pakkemængder kommer fra nye kunder, men der har også været fremgang at spore hos vores eksisterende kunder, siger han.

Korte leveringstider

Ifølge Karsten Klitmøller er der to årsager til den kraftige vækst for GLS Denmark.

- For det første er den økonomiske krise fordi. Det har givet grobund for vækst. For det andet arbejder vi konstant på at forkorte vores leveringstider.

- I dag kan vi distribuere i hele Tyskland og store dele af Skandinavien inden for 48 timer. Det vil vi gerne forbedre. Netop nu arbejder vi på at reducere transittiden til Sverige og Norge til 24 timer ved at oprette direkte forbindelser fra bestemte depoter.

Nyt it-system

I 2010 opførte GLS et nyt depot i Aarhus. Det har betydet en fordobling af sorteringskapaciteten. Desuden har virksomheden udskiftet sine IT-systemer med en nyt, fælles system. Det har forenklet og effektiviseret mange af arbejdsprocesserne.

- Det nye IT-system er en vigtig forudsætning for at pakkerne afvikles hurtigt, pålideligt og gennemskueligt, slutter Karsten Klitmøller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08