23948sdkhjf

Brug for IT både ved start og vækst

Flex Logistic startede for et år siden, og skulle have IT på plads fra dag 1.
Speditionsvirksomheden, Flex Logistics blev etableret for et år siden med Anders Andersen som iværksætter.

Anders Andersen, som har baggrund hos blandt andre DHL, etablerede virksomheden sammen med en spansk investor, og har siden ansat Michael Paulli, Jesper B. Larsen og senest Miquel Batista.

Flex Logistics der har speciale inden for biltransporter indenfor EU både til og fra Danmark, men også tredjelandskørsel i EU.

I forbindelse med etableringen af Flex Logistics, var det vigtigt at få de rigtige værktøjer til at styre den daglige drift. Anders Andersen gik på nettet og fandt frem til Easy Cargo Systems, som viste sig at have den rette indstilling og forståelse for IT til speditions- og logistikbranchen.

Det var også vigtigt for Anders, at han hurtig kunne komme i gang med booking, disponering og fakturering/afregning.

Disse krav opfyldte easy4WARDs speditionsmodul. Der er efterfølgende lavet tilpasninger til løsningen, så den opfylder alle specifikke kravene fra Flex Logistics.

Finn Laursen udtaler at Flex er en god kunde, der har en stor erfaring indenfor brug af IT i transportbranchen, hvilket gør at de nye tilretninger der er tilføjet til Flex, nu er standard i easy4WARD Spedition.

Flex Logistics blev etableret ud fra et ønske om at blive attraktiv på fremtidens marked, og siden etableringen den 1. september 2010 er virksomheden vokset. Virksomheden tæller i dag tre disponenter og en administrativ medarbejder.

Hurtige til at hjælpe

- Fordelen ved at benytte Easy Cargo Systems er også, at er de er hurtige til at hjælpe, hvis vi har behov for det. Vi kan også få lavet mindre ændringer indenfor en kort tidshorisont, udtaler Anders Andersen, adm. direktør i Flex Logistic.

- Vi har ansat en portugiser, der senere skal starte vores speditionskontor op i Portugal. Her var det godt, at easy4WARD kunne indstilles, så skærmbillederne også står på engelsk.

- Vores system er udviklet på engelsk som grundpakke og dansk er et tilvalgs sprog, fortæller Finn Laursen.

- Det betyder at vi hurtigt kan oversætte det til andre sprog, når det er nødvendigt.

- Den største udfordring for transportvirksomheder, der gerne vil køre en fornuftig forretning er, at undgå spild af kilometre, og at bilerne disponeres på den mest optimale måde. Derfor er det vigtigt at have en it-løsning, der optimerer de ressourcer, man har til rådighed, slutter Finn Laursen - og Anders Andersen nikker.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078