23948sdkhjf

Norsk færge er tæt på at kæntre

Redningsmandskab kæmper febrilsk for at redde en norsk færge, der er tæt på at kæntre i Ålesund.
Redningsmandskab har opdaget en stor flænge i den norske færge Nordlys, der torsdag blev ramt af en eksplosion og efterfølgende brand. Færgen ligger ved kaj i Ålesund med kraftig slagside, efter at store vandmængder strømmet ind i skibet.

Situationen er fredag middag yderst kritisk. Skibet krænger med næsten 22 grader, og færgen er i stor fare for at kæntre.

Redningsmandskab har sendt fire mand ind i skibet for at montere store vandpumper. Hensigten er at få så meget vand ud af skibet, at det retter sig op.

Ingen ved endnu, hvordan den store flænge i skroget er opstået. Men den kan være opstået ved eksplosionen torsdag.

Lidt over middag siger brandchef i Ålesund, Geir Thorsen, at skibet er ved at rette sig lidt op.

Hvis skibet skulle kæntre, regner politiet med, at det kan tage én time, før skibet går ned.

Der var 207 passagerer og 55 besætningsmedlemmer om bord på Nordlys, da der udbrød brand og stærk røgudvikling.

To besætningsmedlemmer omkom under branden på Nordlys, der er en af Hurtigrutens populære færger. Hurtigruten sejler fortrinsvis turister op og ned langs Norges vestkyst.

Ifølge den danske ambassade i Oslo var der to danske passagerer om bord. De meldes uskadte.

- De er i god behold og er returneret med fly til deres hjem i Danmark, oplyser ambassadør Hugo Østergaard-Andersen.

På grund af krængningen er alt mandskab om bord evakueret fra Nordlys med undtagelse af de fire eksperter, som monterer vandpumperne.

Tre redningsmænd er under arbejdet på færgen skadet af røg og sendt på hospitalet.

/ritzau/NTB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063