23948sdkhjf

Nye biler kører langt på literen

Det er en ren svir at købe ny bil. I hvert fald når man ser på, hvor langt den kører pr. liter benzin.
20,2 kilometer på en enkelt liter.

Så langt kører de nye personbiler, der er blevet købt i år herhjemme, i gennemsnit.

Samlet er det en halv kilometer - eller 2,9 procent - længere, end de nye biler, der blev købt i første halvår af 2010, viser tal fra Danmarks Statistik.

Der er forskel på, om man køber en bil, der kører på benzin eller diesel. De nye dieselbiler kører i snit 21,9 kilometer pr. liter.

En bil, der æder landevejens kilometer på benzin, kører 18,6 kilometer på en enkelt liter - og det er en halv kilometer længere end biler fra første halvår af 2010.

Skal man køre en dieselbil på et ton 100 kilometer, skal man bruge 3,41 liter brændstof.

For en bil ad samme størrelse, der kører på benzin, skal der bruges 5,18 liter brændstof, viser beregningerne fra statistikken.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062