23948sdkhjf

Faglærer bag Danmarks første tankvognsimulator

Ny tankvognslæssesimulator giver chaufføreleverne mulighed for at øve sig i at aflæsse og pålæsse olie og benzin.
Tankvognschauffør-eleverne på Selandias Transportuddannelse i Slagelse har fået et nyt fint apparat at arbejde med. Det er en læssesimulator, som transportfaglærer Douglas Racher har fået opbygget. Læssesimulatoren er den første i landet, og den er en stor forbedring af tankvognschaufførernes uddannelse.

- Det er et meget stor fremskridt, at vi nu har mulighed for at øve den vanskelige pålæsning og aflæsning af olie og benzin med en simulator, siger Douglas Racher, der har undervist i faget siden 1983.

Simulatoren er indrettet således, at der på den ene side er et pålæsningsanlæg. Dette er opbygget ligesom de rigtige anlæg fra benzin- og olieterminalerne i f.eks. Hedehusene, Prøvestenen på Amager og i Kalundborg. På den anden side af simulatoren findes tre aflæsningsmuligheder. Vi har en tankstation til fire forskellige produkter, en villakunde med en fyringsolietank, og et underjordisk anlæg.

- Arbejdsgangen er ganske stringent. Chaufføren skal foretage en helt bestemt procedure, hvor der ikke må ske fejl. Ellers kan det godt blive farligt. Simulatoren er opbygget på Cohenco i Kalundborg, og flere olieselskaber Statoil, Ok og Doms har været aktivt med i processen, siger Douglas Racher videre.

Som svendeprøve

Øvelsen består i, at chaufføren beregner produktfordelingen i forhold til transporten og køretøjet. Der kørersom på læssesiden, og pålæsningen gennemføres i henhold til sikkerhedskravene. Man lukker og slukker, og derefter køres om på den anden side af simulatoren, og man foretager en aflæsning.

Simulatoren er opbygget på et skifteladssystem, så der kan flyttes rundt på den.

Transport og Logistik uddannelsen på Selandia i Slagelse tilbyder som det ene af kun to steder i landet specialet Tankvognschauffør. Uddannelsen tager 2½ år, men erfarne chauffører kan tage en merituddannelse på et år. I øjeblikket har Selandia 80 elever på merituddannelsen.

- Betjening af simulatoren er en oplagt opgave til en svendeprøve. Hvis man kan betjene den, er man specialiseret tankvognschauffør, siger transportfaglærer Lars Bo Meng, der eksaminerer eleverne, så de kan komme ud på landevejen som faglærte.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063