23948sdkhjf

ATL tager til genmæle

- Vi er blevet beskyldt for, at vi ikke ønsker kontrol og bare vil have fri cabotage så hurtigt som muligt. Det er ikke rigtigt, siger ATL-direktør.
- Vi har stor fokus på, at reglerne overholdes, siger Anne Windfeldt Trolle, branchedirektør i ATL.

- Der SKAL være en effektiv kontrol. Derfor støtter vi også det lovforslag, der er fremlagt, og som lægger op til skærpet kontrol af de virksomheder, som "alene" skal følge godskørselslovens § 6, stk. 4. Den paragraf påbyder en godskørselsindehaver at følge den gældende overenskomst om løn- og arbejdsvilkår. Det var faktisk på vores og 3F’s foranledning, at den del af lovforslaget overhovedet blev til, siger hun.

Fri cabotage kommer

- Vi ved godt, at en fuldstændig liberalisering af cabotagereglerne vil være en meget stor udfordring for transportbranchen, fortsætter hun.

- Det ikke noget, vi skubber på for at få fremrykket. Det er ikke noget, som vi ønsker gennemført nu.

- Vi vil bare gøre opmærksom på, at det kommer til at ske før eller siden. Derfor er det vigtigt, at den enkelte virksomhed forbereder sig. Vi skal ikke stikke hovedet i busken og tro, at det går over af sig selv.

Protektionisme hjælper ikke

- Vi ved godt, at transportbranchen lever med store udfordringer hver eneste dag. Der er en massiv udenlandsk konkurrence. Der er cabotagekørsel, og der kommer måske mere liberalisering her. Vi har de høje danske lønomkostninger. Vi skal passe på social dumping m.m

- Vi kan ikke løse disse problemer med protektionisme. Det vil føre til selvtilstrækkelighed og manglende konkurrencekraft.

- Vi må ikke lukke øjnene for udviklingen. Det vil på sigt lukke virksomhederne.

- Svaret på, hvordan vi løser problemerne har vi desværre ikke, men vi drøfter det løbende med alle aktørerne i branchen, slutter Anne Windfeldt Trolle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078