23948sdkhjf

Ejner Hessel fremtidssikrer sine værksteder

Miljø, arbejdsmiljø og forretningsoptimering er afgørende parametre, når Ejner Hessel bygger om eller bygger nyt. Derfor inddrager virksomheden gerne sine leverandører i arbejdet. Et eksempel på dette er Hessels nye lastbilværksted i Avedøre, hvor Würth blandt andet har leveret olie- og udsugningsanlæg.
Eftermarkedschef Christian Jensen, Hessel, som er for ansvarlig for, at Hessels værksteder og forretninger lever op til myndighedernes og virksomhedens egne miljø- og kvalitetskrav, er ikke i tvivl om, hvad han forventer af sine leverandører: Kvalitet samt god og hurtig service.

- Når en varevogn eller lastbil holder stille, koster det omsætning for ejeren, siger han.

- Kundernes - og dermed vores forretning afhænger derfor af, at vi arbejder effektivt og leverer kvalitetsarbejde hver gang.

- Vores fysiske rammer skal være optimeret, så vi kan leve op til vores kunders forventninger. I vores valg af leverandører lægger vi derfor stor vægt på, at de forstår og agerer efter de vilkår, vi arbejder under.

Tillid til leverandører

En af de leverandører, som Hessel har arbejdet meget sammen med i forbindelse med opførelsen af værkstedet i Avedøre, er Würth. Firmaet har en specialafdeling for værkstedsudstyr, og den kan deltage med vejledning om indretning og optimering - lige fra projekteringen til værkstedet tages i brug. Würths værkstedsafdeling kan naturligvis også levere og montere værkstedsudstyret samt instruere medarbejderne i at bruge det korrekt.

- Vores samarbejde med Würth bygger i meget høj grad på tillid, siger Christian Jensen.

- Det handler ikke kun om, at værkstedsudstyret skal være i orden, men også den service vi modtager før, under og efter værkstedet tages i brug, bare fungerer.

Miljø og arbejdsmiljø i højsædet

Hessel er kvalitets- og miljøcertificeret efter ISO 14 001, og arbejder systematisk på at forebygge miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. Værkstedet i Avedøre deltager derfor også i et projekt i samarbejde med Hvidovre Kommune under overskriften "Grønt Værksted", som kort fortalt går ud på at skabe forbedringer for både miljøet og arbejdsmiljøet, blandt andet ved at reducere el- og varmeforbruget og nedsætte CO2-udledningen.

Derfor er de procesanlæg, som Würth har leveret og installeret udstyret med funktioner, der reducerer energiforbruget og varmespild.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141