23948sdkhjf

De fleste lastbiler er hvide

Funktionalitet, kvalitet og pålidelighed er betydningsfulde elementer, når nye lastvogne udvikles. Selv om hvid er den mest almindelige farve for lastbiler, bliver farven stadig vigtigere, fastslår Volvo Trucks' designafdeling.
Lastvognsbranchen halter lidt bagefter personvognsindustrien, når det handler om design og farve; men der er klare tendenser i lastvognsindustrien, som indikerer, at design og farve spiller en stadig større rolle.

Det fortæller Carina Byström, der er farve- og materialedesigner i Volvo Trucks' designafdeling.

- I personvognsindustrien har valg af farve længe været en vigtig overvejelse for kunderne; men for lastvogne er det derimod funktionaliteten, som er det primære.

- Lastvognen gør det ud for arbejdsplads, kontor og soveværelse på én gang. Derfor skal alt fungere optimalt og servicen skal være tip-top, siger hun.

Hvid er stadig den mest almindelige førerhusfarve. Mellem 60 og 70 procent af lastvognene, vi sælger, er hvide: men den seneste tendens inden for lastvognsførerhuse er lige nu metalfarver.

- De seneste år har vi introduceret omkring 20 nye metalfarver, siger Carina Byström.

- Lastvognsfabrikkerne har dog et permanent udvalg af førerhusfarver, mens personvognsproducenter kasserer gamle farver. På Volvo Trucks har vi mellem 450 og 500 farveopskrifter p lager til lastbiler.

En anden tendens i lastvognsbranchen er, at mange vognmænd vælger at male lastbilerne i deres egne karakteristiske farver, efter at de har modtaget bilen. Derfor vil de gerne have leveret dem i hvid, som også er det billigste.

- De dekorerer dem derefter i deres egne virksomhedsfarver med logo, mønstre og striber, slutter hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08