Hård tid i Baltikum
Den globale økonomiske nedtur i årene 2008 og 2009 lammede de baltiske lande med så hårdt, at der manglede beskæftigelse til 40 procent af de tre landes lastbilflåder og 35 procent af landenes virksomheder gik konkurs
- Jeg kan ikke forstå hvorfor den bankforbindelse, vi havde haft i ti år, pludselig sprang fra på et tidspunkt, hvor vi havde allermest brugt for den, udtaler Sergejs Zalizko, som er medejer af den lettiske vognmandsforretning.
Forretningen blev etableret i 1994 og havde 24 sættevognstog, da Sergejs Zalizko kom til seks år senere.
Trods krisen har forretningen frem til i dag udviklet sig til Letlands største vognmandsforretning med en vognflåde, der tæller 200 trækkere og 250 køle/frysetrailere. Mens sidstnævnte i overvejende grad er leveret af Schmitz Cargobull, er trækkerne fordelt med 160 Volvo og en kombination af 40 Mercedes-Benz og DAF. Eftersom hver trækker er bemandet med to chauffører, har forretningen ansat 520 chauffører.
Sergejs Zalizko lægger ikke skjul på, at Letlands medlemskab i EU er til stor gavn for forretningens omsætning, og han lægger ej heller skjul på, at en stor del af forretningens succes er baseret på konkurrencedygtige chaufførlønninger.
Sådan er det i hvert fald for del af de internationale transportaktiviteter som forekommer i Vesteuropa, hvor frugt og grøntsager fra Spanien til Baltikum og Rusland indtager noget som kan minde om en hovedrolle.
Apropos Rusland og Kasakhstan oplyser Sergejs Zalizko, at forretningens transporter er fordelt med 25 procent i Vesteuropa og 75 procent i Østeuropa i sommertiden. På grund af det hårde vinterklima i Rusland og Kasakhstan, er aktiviteterne i vintertiden fordelt med 50 procent i Øst- og Vesteuropa.
Stort besvær
- Vi har alt for få SEMT-tilladelser, som kræves til transport i Rusland. Desuden er vores aktiviteter i Rusland og Kasakhstan forbundet med store besværligheder. Det skyldes de russiske myndigheder og den russiske mentalitet. Der er rigtig lange ventetider ved grænserne, og vores chauffører er generelt misfornøjede med at køre østpå - MEN der én væsentlig ting, der vores østgående transporter: Profit. Sammenlignet med transporterne i Vesteuropa er vores profit meget bedre i Østeuropa. fastslår Sergejs Zalizko.
- For at forbedre vort forhold til specielt de russiske myndigheder har vi etableret en afdeling i Moskva. I begyndelsen er det bare med fem køretøjer. Om der kommer flere til, er afhængig af udviklingen.
Billige lønninger
At der er råd til at bemande bilerne med to chauffører, er ikke ret svært at forstå fordi en chaufførløn typisk ligger på omkring 7.000 danske kroner – om måneden.
Når man samtidig får oplyst at udgifter til dieselolie og chaufførlønninger tilsammen belaster driftsbudgettet med 40 procent, er det heller ikke svært at forstå, hvorfor danske og andre vesteuropæiske vognmandsforretninger, har svært ved at dæmme op for konkurrencen fra blandt andet de baltiske lande.
Nyt domicil
Et klart bevis på vognmandsforretningen Kreiss Internationale Transporters konkurrencedygtighed kan med al tydelighed ses på forretningens nye domicil, som er placeret i den sydlige del af Letlands hovedstad Riga.
Domicilet der blev indviet i 2009, til en pris på 22,5 millioner danske kroner, indeholder fire etager til administration og et stort og topmoderne lastbilværksted med ti gennemgående baner, hvor man udfører alle former for reparation og vedligeholdelse af egen vognflåde, plus rullende materiel fra andre virksomheder.
Eftersom formuleringen, alle former for reparationer, også dækker over hovedreparation af eksempelvis motorer og gearkasser, afspejler også værdstedet at vi er på besøg i en forretning, hvor mekanikernes timeløn ikke tilnærmelsesvis står mål med eksempelvis en dansk lastbilmekanikers løn. Den lettiske lastbilmekaniker tjener typisk det samme som en lettisk chauffør, altså omkring 7.000 danske korner – om måneden.
Til sammenligning er en typisk månedsløn for statsansat personale som for eksempel skolelærere, læger og politibetjente i Letland begrænset til mindre end det halve.
Volvo står stærkt
Mens vi i Danmark oplevede en kraftig finanskrise, var der i Letland snarere tale om en total nedsmeltning. Lastbilsalget faldt i 2008 med 90,3 procent – fra 2.813 til 254 enheder i segmentet over 16 ton. Derimod giver registreringstal for 2010 et mere positivt indtryk og bevis på, at landet så småt er på vej tilbage til bedre tider. I 2009 blev der indregistreret 746 tunge lastbiler, mens tallet i 2010 steg til 1.738 enheder.
Salgstallet og markedsandelen for de forskellige lastbilmærker er:
1. Volvo, 569 stk, 32,7 %.
2. Scania, 339, 19,5 %.
3. Mercedes, 278, 16 %.
4. DAF, 259, 14,9 %
5. Iveco, 137, 7,9 %
6. MAN, 122, 7,0 %
7. Renault, 32, 1,8 %
