23948sdkhjf

DTL idømt bøde

DTL er ved Københavns Byret blevet idømt en bøde på 400.000 kroner for i perioden 2001-2006 at have udgivet en årlig omkostningsprognose.
Anklagemyndigheden havde ønsket en højere bøde, men byretten var ikke enig heri.

Sagen startede i marts 2008, hvor konkurrencemyndighederne ved et kontrolbesøg undersøgte DTL for mulige overtrædelser af konkurrencelovgivningen.

DTL blev stillet over for 8 anklagepunkter, men man valgte at indbringe afgørelsen for Konkurrenceankenævnet, der i 2009 frifandt DTL i de fleste anklagepunkter. To punkter blev overgivet til Statsadvokaten, der brugte knapt et år på at vurdere sagen, inden man endte med at rejse tiltale ved byretten for ét forhold – nemlig udsendelsen af den årlige omkostningsprognose.

Det er denne tiltale, DTL nu har modtaget dom for i byretten, men med nedsat bøde.

DTL stoppede selv prognosen

Omkostningsprognosen blev etableret i 2001, hvor retstilstanden var uklar. Prognosen blev udarbejdet ud fra et kalkulationsværktøj og omkostningsindeks, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv havde godkendt, og den baserede sig overvejende på offentligt tilgængelige prognoser fra bl.a. Danmarks Statistik og Finansministeriet.

Samtidig gjorde andre organisationer også i perioden brug af tilsvarende type omkostningsprognose, som styrelsen var bekendt med.

DTL ophørte selv i 2006 med at udarbejde prognosen, da retstilstanden blev mere afklaret ved en vejledning for brancheforeninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078