23948sdkhjf

Undgå bøde med vinterdæk i Tyskland

Danske busser og lastbiler skal bruge tykkere gummi, når de kører gennem Tyskland. Ny tysk trafiklov betyder, at busser med mere end otte siddepladser og lastbiler over 3,5 ton skal have M+S-dæk, når vejene er dækket med is, sne eller sjap.
Ligesom for personbiler koster det 40 euro (cirka 300 danske kroner) i bøde at køre med de forkerte dæk. Det koster det dobbelte, hvis man forsinker andre trafikanter på grund af forkert dækmontering.

- De tyske lovgivere har meget klart defineret, hvilke dæk der er egnede til vinteren, og hvornår de skal anvendes, siger adm. direktør Georg Nielsen fra det tyske dækfirma Continental Dæk Danmark.

- Vi anbefaler, at man går endnu videre og i stedet for M+S-mærkede dæk monterer vores Scandinavia-vinterdæk på alle aksler. Det er af stor betydning for, hvor hurtigt hele lastbilen, inklusive anhængeren, bremser, at alle aksler har de optimale dæk på.

- Omfattende teste viser, at disse dæk reducerer bremselængden på isglatte overflader endnu mere end M+S-mærkede dæk og giver en højere sikkerhed.

Også når det kommer til mønsterdybde, anbefaler Continental Dæk Danmark, at lastbilsdækkene holder sig et godt stykke over de 1,6 mm, som loven anbefaler.

- For at dækkene er egnede til vintervejr, bør mønsterdybden på lastvognsdæk være mindst 6 mm, siger Georg Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062