23948sdkhjf

Betalingsring dyrere for dieselbiler

Det Økologiske Råd opfordrer den kommende regering til at lade taksten i betalingsringen afhænge af bilernes forurening.
- De mest forurenende biler bør betale mest for at køre i betalingsringen, lyder udmeldingen fra Kåre Press-Kristensen, civilingeniør i Det Økologiske Råd.

- Derved vil man kunne fjerne de mest forurenende biler fra gaderne. De resterende køretøjer skal forsynes med partikelfiltre og katalysatorer for at kommer ind i ringen med lav takst. Man opnår på den måde både et incitament til at anvende alternative transportmidler og et incitament til at udskifte de mest forurenende køretøjer.

Press-Kristensen mener, at S/SF's nuværende model kun vil fjerne benzinbilerne. Dieselbilerne, som forurener mest, kan man kun reducere antallet af ved at ramme dem hårdere med en differentieret takst.

- Hvis betalingsringen gennemføres i sin nuværende form, vil trafikkens sundhedsskadelige luftforurening reduceres med 10 procent. Hvis taksterne i betalingsringen gøres afhængig af køretøjernes forurening, kan der opnås reduktioner af luftforurening på 40-50 procent, påstår Det Økologiske Råd.

DTL morer sig

Hos DTL morer man sig over budskabet fra Det Økologiske Råd.

- I virkeligheden konkluderer Rådet, at den betalingsring, som S og SF foreslår, ikke gavner miljøet, siger erhvervspolitisk chef Ove Holm.

- Det har vi jo hele tiden sagt. Betalingsringen giver slet ingen mening for hverken trængsel eller miljø. Lastbilerne kører ikke i byen for sjov. De kører for at levere varer, og betalingsringen vil kun blive en skat, som gør varerne dyrere for erhvervsliv og borgere i byen.

Ove Holm forstår heller ikke det nye diesel-udspillet fra Det Økologiske Råd.

- På grund af miljøzonen kører vi allerede med de reneste lastbiler i København. En særlig høj afgift for forurenende lastbiler og dieselbiler i betalingsringen giver overhovedet ingen mening, for de forurenende lastbiler kører der slet ikke.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078