23948sdkhjf

Rullende værksted i Varde

Hvad gør man, når en af landets største kommuner skal klare vedligeholdelsen af pumper og maskineri på mere end 200 steder?
Varde Forsyning har svaret: en alsidig og gennemtænkt værkstedsvogn, opbygget på et MAN lastbilchassis

Varde kommune har 10 renseanlæg og over 200 pumpestationer, som spildevandsafdelingen i Varde Forsyning skal servicere og udføre reparationer på.

Det er en stor opgave, og når det er knapt med ressourcer kræves der nytænkning. Resultatet er blevet et veludstyret "rullende værksted" opbygget på en MAN TGL 8.180 BL.

Servicere pumperne på stedet

Formålet var at rationalisere arbejdet ved at kunne servicere pumpeudstyret på stedet frem for at hente det ind til reparation centralt og derpå transportere det ud på plads igen.

Grundideen blev fostret af Carsten Møller Nielsen fra Varde Forsyning, og hele projektet er udviklet i nært samarbejde med Borris Karrosseri og MAN Last & Bus Esbjerg: En 8 ton MAN lastbil med kasseopbygning fra Borris Karrosseri, der indeholder et lille kontor, værkstedsrum med alt værktøj til reparation af pumper og andet maskineri, en HMF T250 kran, der kan køres bagud af opbygningen og bl.a. svinge rundt på venstre side af bilen, en effektiv højtryksrenser og en kraftig dieseldrevet generator på op til 3x32A.

Bagtil har bilen desuden en læssebagsmæk i halv bredde. Hele herligheden er udstyret med centralvarme, der både holder udstyret frostfrit og giver et behageligt arbejdsmiljø for reparatørerne.

Da bilen er indrettet som værksted og ikke til egentlig transport, og den kun kører inden for et begrænset område, er den desuden fritaget for fartskriver, hvilket bidrager til at lette den daglige administration.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062