23948sdkhjf

Naturgas Fyn først med gasbilen

Naturgas Fyn går nu forrest for at gøre natur- og biogas til et miljøvenligt alternativ til benzin og diesel i transportsektoren.
Gasdrevne biler forurener betydeligt mindre end benzin- og dieselbiler. De kan bane vejen for brugen af CO2-neutral biogas i transportbranchen.

- Biler, der kan køre på gas, er et nødvendigt teknologisk supplement til elbilen i omstillingen til grøn transport i Danmark, siger adm. direktør Bjarke Pålsson fra Naturgas Fyn.

Naturgas Fyn tager nu initiativ til at få offentlige og private bilflåde-ejere til at skifte til gas. Selskabet har lagt ud med selv at købe 14 nye gasbiler, de første i Danmark. Bilerne skal først og fremmest skal bruges af teknikere fra Naturgas Fyn.

- Det er dem, der har det største daglige kørselsbehov, siger Bjarke Pålsson.

Gas nok til 250 år

- Vi gør det, fordi vi ønsker at bidrage til at løse de udfordringer, der er på vejen mod et samfund, der ikke skal være afhængigt af olie, fortsætter direktøren.

- Olie udgør 40 procent af Danmarks energiforbrug. Det er en ressource, som der desværre ikke findes væsentlig nye forekomster af. Alligevel stiger efterspørgslen efter olie voldsomt på grund af befolkningstilvæksten og forbedrede levevilkår i de tidligere ikke-industrialiserede lande.

- De kendte oliereserver kan kun dække verdens forbrug af i cirka 50 år endnu. Derimod er der naturgas nok til 250 års forbrug – og dertil kommer de nye grønne gasarter som biogas og forgasningsgas.

Danmark satser kun på el - desværre

Flere europæiske lande er langt fremme med alternative brændstofformer til transport. I EU kører allerede 1,4 millioner køretøjer på naturgas og biogas. I Tyskland kører der knap 100.000 gaskøretøjer, mens der er 32.000 gasbiler i Sverige.

- I Danmark sovet vi lidt i timen og fokuseret alene på el-bilen som hovedløsning, siger Bjarke Pålsson.

Kan det samme som diesel-biler

- Dermed går vi glip af at udnytte de grønne teknologier, der allerede findes i dag.

- Hvis den danske transportsektor skal gøres grønnere i en overskuelig fremtid, nytter det ikke at satse ensidigt på el-biler. El-biler vil givetvis komme til at spille en stor rolle i fremtiden, men der vil gå lang tid, inden de kan erstatte benzin- og dieselbiler fuldt ud. Derfor bør vi hurtigt gøre det samme som mange andre europæiske lande - skabe mulighed for brugen af biler, der kan køre på såkaldt CNG (compressed natural gas).

- Disse biler kan det samme som konventionelle biler, når det gælder ydelse, aktionsradius og optankningshastighed, men de forurener betydeligt mindre. Og så baner de vejen for at gøre brug af den rene og CO2-neutrale biogas, som Danmark som landbrugsland kan producere masser af i fremtiden, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079