23948sdkhjf

Vognmænd til møde om citylogistik

Kjøbenhavns Vognmandslaug inviterer til fyraftensmøde for at høre medlemmernes erfaringer med varelevering i Indre By i København.
Det sker torsdag den 8. december 2011, når Kjøbenhavns Vognmandsforening holder fyraftensmøde om Citylogistik - effektive og miljøvenlige transport- og logistikløsninger i den indre by.

- Vi vil gerne høre medlemmernes meninger og erfaringer, siger direktør Niels Erik Nielsen.

- På mødet vil parterne bag det aktuelle projekt Citylogistik Kbh fortælle om visionerne for deres projekt og præsentere resultaterne af de foreløbige undersøgelser.

Dagsorden

Dagsorden for fyraftensmødet ser sådan ud:

1. Citylogistik. Hvorfor, hvornår og hvordan v/Københavns Kommune.

2. Citylogistik med udgangspunkt i kundebehov v/CBS.

3. Resultater fra trafiktællinger og lokalisering af citygodsterminal v/DTU

4. Diskussion og debat: Hvilke udfordringer er der i forbindelse med vareleveringer i Indre By. Er citylogistik en løsningsmulighed?

Om projektet Citylogistik Kbh

Visionen for København er at være verdens miljømetropol og en metropol for mennesker. Derfor er fire parter gået sammen om at iværksætte et citylogistik projekt i København. Projektet - Citylogistik Kbh - er støttet af Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport.

De fire parter:

* Københavns Kommune,

* Danmarks Tekniske Universitet (DTU),

* Copenhagen Business School (CBS) og

* Roskilde Universitet (RUC).

Begrænse tung trafik

Målet for de fire parter er at skabe en grøn og innovativ transportløsning. Den skal skabe et langt bedre bymiljø og byliv i Indre By ved at begrænse den tunge trafik og forbedre trængselsproblemerne. Løsningen skal:

* forbedre trafiksikkerheden,

* reducere støjgener,

* stoppe udledning af drivhusgasser og

* mindske luftforurening.

Fakta:

For yderligere informationer om citylogistik projektet kan du besøge hjemmesiden: www.citylogistik-kbh.dk

Mødet bliver afholdt torsdag den 8. december kl. 18.00 - 20.00 på Islands Brygge nr. 37. Der vil under arrangementet være en sandwich og lidt sødt til kaffen.

Alle er meget velkomne. Af hensyn til forplejning, bedes du venligst sende tilmelding til jeajen@tmf.kk.dk senest d. 1. december 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.058