23948sdkhjf

DTLs ønskeliste til rød regering

Efter det overståede folketingsvalg vil hverdagen byde på store udfordringer både for transporterhvervets brancheorganisationer og de kommende trafikpolitikere, mener DTL.
- Forhåbentlig vil en ny regering hurtigt trække i arbejdstøjet, siger DTL's adm. direktør Erik Østergaard.

- Vi skal have en politik, der kan skabe fremgang i dansk økonomi og en forbedret konkurrenceevne for transporterhvervet.

Erik Østergaard lægger ikke skjul på, der flere elementer i S-SF’s valgprogram er "udrikkelige". Alligevel håber Østergaard på at få en god dialog med det nye Folketing og den nye regering.

- Det handler om at få en fornuftig og afbalanceret politik til gavn for transporterhvervet i Danmark, siger han og peger på en række aktuelle transportpolitiske emner:

Afgifter

Kørselsafgifter på lastbiler eller en betalingsring omkring København vil være en stor byrde på transporterhvervet - både økonomisk og administrativt. De øgede afgifter vil betyde forhøjede varepriser.

Investeringer i infrastruktur

Investeringer i transportinfrastrukturen vil øge mobiliteten og den økonomiske vækst i Danmark.

En fremrykning af vedligeholdelsesarbejder vil gavne transporterhvervet.

Der er et udtalt behov for at udvide rastepladserne, så chaufførerne får en reel mulighed for at overholde de stramme regler for køre/hviletid.

Højere totalvægt

Større lastekapacitet til lastbilerne vil mindske energiforbruget og luftforureningen samtidig med, at erhvervslivets internationale konkurrenceevne styrkes.

Udenlandske chauffører

Lavtlønnede, udenlandske lastbilchauffører, der arbejder med varetransport i Danmark i ugevis, sætter det danske transporterhverv under hårdt pres.

Mere politikontrol

Oprettelse af en særlig politienhed med specialister til kontrol af lastbiler og chauffører vil være en forbedring af dansk transporterhvervs rammebetingelser.

Samtidig bør der ske en regulering af varebiler, der kører godskørsel for fremmed regning, så man kan komme den ulige konkurrence, skattesnyd og ulovligheder blandt varebilsvognmænd til livs.

Regelforenkling

De administrative byrder rammer de mange små og mellemstore transportvirksomheder. Arbejdet med regelforenkling bør fortsættes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078