23948sdkhjf

Krigsskib befrier fransk sejlergidsel

Gidslet befandt sig på et piratmoderskib - piraterne blev taget til fange og moderskibet blev sprængt i luften
Det står nu klart, at franske sejlere fra katamaranen Tribal Kat, der fredag blev fundet drivende uden spor af besætningen i Adenbugten af et tysk krigsskib, blev taget som gidsler af somaliske pirater.

EU Navfor oplyser, at det spanske krigsskib SPS Galicia lørdag fik sporet det moderskib, hvor pirater holdt de franske gidsler fanget. Krigsskibet fik bragt moderskibet til standsning, marinesoldater bordede det og befriede det franske gidsel.

Om bord var også en anden fransk statsborger, angiveligt katamaranens 55-årige skipper, der formodes dræbt i forbindelse med angrebet.

EU Navfor oplyser, at samtlige ombordværende på piraternes moderskib nu uskadte er i sikkerhed om bord på det spanske krigsskib. Marinesoldaterne prængte piraternes moderskib i luften, hvorefter det sank.

Der pågår undersøgelser af, hvad der skete med de franske sejlere og piraternes angreb på dem med henblik på en senere retsforfølgelse.

De franske sejlere i katamaranen var på vej fra Yemen til Oman, da de fredag udsendte nødsignaler. Den tyske fregat Bayern sejlede til undsætning, men da krigsskibet nåede frem var katamaranen tom.

Farvandet mellem Yemen og Somalia er kendt for mange piratangreb og franske både er tidligere blevet angrebet af pirater. Men den franske flåde går konsekvent til værks over for de kriminelle pirater.

Blandt andet blev et fransk par kidnappet fra deres yacht i september 2008, da de var på vej gennem Adenbugten. Der blev betalt en løsesum, men franske so

ldater angreb alligevel piraterne og dræbte en af dem.

I april 2009 blev en anden fransk yacht kapret. Her angreb specialstyrker, mens gidslerne stadig var på skibet. En af gidslerne blev dræbt, da specialstyrkerne ved et uheld ramte ham.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063