23948sdkhjf

Chaufførnetværk kalder til stormøde

Transport & Miljø arrangerer møde i Fredericia på lørdag den 3. december 2011 om social dumping.
Chaufførnetværket "Transport & Miljø" indbyder i samarbejde med FDL til stormøde lørdag den 3. december kl. 10 på EUC Lillebælt i Fredericia.

Det er en opfølgning på et skandinavisk-hollandsk møde i Gøteborg den 29. oktober om social dumping, ulovlig cabotage og manglende kontrol.

Mødet i Sverige mundede ud i syv krav, som bliver gennemgået i Fredericia, hvor Bjarne Abel fra Transport & Miljø vil indlede indlede med at opfordre til at stå sammen om at få gennemført kravene.

- Det er den eneste måde, hvorpå transportbranchen kan overleve i Vesteuropa, hedder det i mødeindkaldelsen.

På mødet vil faglig sekretær i 3F, Mattias Tesfaye, den nyvalgte formand landsklubben for danske godschauffører under 3F, Harald Fabricius, og formanden for den Hollandske vognmands-organisation Vern, Klaas de Waard, fortælle, hvor slemt det står til med social dumpning.

Derefter vil Robert Jakobsen fra Transport og Miljø orientere om mødet i Gøteborg, inden indbudte folketingspolitikere giver deres med.

Stormødet slutter kl. 14 med en gennemgang af Transport & Miljøs plan for det internationale samarbejde.

De andre foreninger er det norske Sjåførenes Krav, Sveriges TIA (Truckers International Association) og det hollandske Vereniging Eigen Rijders Nederland (VERN).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068