Piratgidslerne vil være mærket for livet
Hjemvendte gidsler ønsker at vende tilbage til en normal tilværelse hurtigt. Men det tager tid, siger psykolog
Det siger psykolog Ivan Doulgerof fra det rådgivende psykologfirma In Actis.
- Generelt vil det at have gennemgået en gidseltagning være noget, som ingen vil kunne lægge fra sig, men må leve med resten af livet, siger Ivan Doulgerof.
Han står blandt andet står bag kurser for Mærsk-folk i gidseltagninger og de psykologiske effekter. Han er desuden psykologisk rådgiver for andre rederier.
De syv gidsler - ægteparret fra Kalundborg Jan og Birgit Quist Johansen, deres tre teenagebørn Rune, Hjalte, Naja, der på kapringstidspunktet var mellem 13 og 17 år, samt de to unge gaster Viktor Greir og Rane Lund, blev taget til fange den 24. februar ud fra Afrikas Horn.
Familien var på en to år lang jordomsejling i den 43 fods sejlbåd ING.
Hjemvendte gidsler ønsker generelt at vende tilbage til en normal tilværelse så hurtigt som muligt.
- Men de fleste er ikke bevidste om, hvor lang tid det kan tage at tilpasse sig og genoprette et normalt hverdagsliv, siger Ivan Doulgerof, der understreger, at han udtaler sig generelt og ikke om den konkrete løsladelse af gidslerne.
- Den følelsesmæssige udmattelse, den stress der kan opstå ved det ene øjeblik at befinde sig i et livstruende miljø for så pludselig at være hjemme igen.
- Og den depressive tilstand der kan erstatte den første eufori ved hjemkomsten kan være vanskelig at forstå og komme overens med både for den hjemvendte, men også for den hjemvendtes familie, siger Ivan Doulgerof.
Oven i kan familien til den hjemvendte måske have behov for at få at vide, hvad det hjemvendte gidsel har været udsat for, mens gidslet kan have behov for at glemme.
- Omvendt kan den hjemvendte have et stort behov for at tale om det, der er hændt, mens omgivelserne måske ikke kan rumme det at lytte, siger Ivan Doulgerof.
Reaktionen hos hjemvendte gidsler varierer alt efter, hvor sårbar den enkelte er, hvordan piraterne har behandlet dem under tilfangetagelsen.
I de første uger og måneder efter hjemkomsten kan der komme eftervirkninger i form af psykiske og fysiske reaktioner. Eksempelvis ængstelse, koncentrations-besvær, søvnproblemer og hjælpeløshed.
- Alle reagerer før eller siden, mere eller mindre. Og den hjemvendte vil kunne opleve, at reaktioner kommer og går, siger Ivan Doulgerof.
Erfaringen viser, at efterhånden som tiden går, vil en del hjemvendte langsomt vende tilbage til samme psykiske funktionsniveau som før gidseltagningen, mens andre ikke kan.
- De kan generelt være præget af nedsat optimisme i forhold til fremtiden og livet i sig selv, være plaget af posttraumatisk stress og forstyrrelser som angst, depression, apati og social tilbagetrækning, siger Ivan Doulgerof.
I andre tilfælde viser erfaringen, at livet får en anden og stærkere betydning for den hjemvendte.
- Disse mennesker knytter tættere bånd til deres kære, de kan udvikle en dybere forståelse for andre kulturer, ligesom deres selvværd og selvforståelse kan blive styrket, siger Ivan Doulgerof.
/ritzau/
