23948sdkhjf

Bil til service på vejen

Ladbil til vejservice med kran og specialindrettede værktøjsskabe.
SAWOs Ravnstrup-afdeling har opbygget en Scania-lastbil med fastlad og kran til NCC Roads i Roskilde.

Kranen er en Hiab XS 166 - D-5 HiDuo med radiostyring. Desuden er der et fast SAWO-lad på seks meter. Bilen er monteret med forskellige værkstøjskasser, der er specialindrettet til værktøj til skiltebrug. Køretøjet skal nemlig bruges til at sætte skilte op på vejene og til reparation af vejskilte.

- Laddet er bygget så lavt som muligt, forklarer John Jensen fra SAWO.

- Det bliver nemlig også brugt som arbejdsbord af og til. Værktøjskasserne er specialindrettet og indeholder blandt andet et generatoranlæg.

Bag på førerhuset er monteret pilelys til at dirigere trafikken i forbindelse med vejarbejde.

Kran og lad er bygget på en Scania P230 4x2 lastbil, der er leveret af konsulent Sten J. Sørensen fra Scania Biler i Hammelev.

Bilen har Scanias fem-cylindrede 9-liters Euro 5 motor på 230 hk med en 8-trins manuel gearkasse. Lastbilen er på 18 ton totalvægt. Hele understellet er galvaniseret fra fabrikken.

Køæretøjet er færdigbygget og leveret fra SAWO Ravnstrup.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063