23948sdkhjf

Det blev en tunnel!

De Konservatives ordfører sikrer udredning om mulighederne for specialtransporter. Tunnelen skal have adgang for farligt gods, fastholder Henriette Kjær.
Lastbiler med farligt gods skal kunne passere den kommende tunnel på bestemte tidspunkter.

Trafikforligspartiernes beslutning om en sænketunnel frem for en bro over Femer Bælt bliver fulgt op af en udredning om, hvordan farligt gods og specialtransporter kan håndteres.

Den udredning kan tilskrives trafikordfører Henriette Kjær (K), som til det sidste var forbeholden over for en tunnel netop på grund af restriktioner for farligt gods, som ellers tvinges ud på en omvej over Fyn.

Problemet er ikke fare for, at tunnelen styrter sammen. Tunnelen dimensioneres til at kunne modstå en eksplosion, men problemet er faren for trafikanter og lukning af tunnelen ved uheld.

Trafikpolitikere forestiller sig, at et af de fem tunnelrør reserveres til specialtransporter og farligt gods på tidspunkter med lidt trafik.

- Politiet skal vurdere, om en given transport med farligt gods er forsvarlig til at køre gennem tunnelen, siger Henriette Kjær.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125