Fremgang på Sverige og Norge
De nordiske markeder har oplevet en pæn vækst i fragtmængderne 2010. Det er først og fremmest Sverige, som har trukket læsset; men importen til Norge har også vist et lille plus.
Norge har ikke været næ4r så hårdt ramt af krisen og de fleste andre lande, og i Sverige var krisen forholdsvis kortvarig. Kun Finland har svært ved at komme i gang igen efter krisen.
Eksporten til Norge har været ganske pæn i 2010. Der har været tale en lille fremgang. Desværre udvikler eksporten ud af Norge sig i den stik modsatte retning. Her går det ned ad bakke; og det har det gjort i mange år.
- Den industriproduktion, som engang eksisterede i Norge, er efterhånden udflaget til udlandet. Derfor er fragten ud af Norge tæt på nul - bortset fra lidt træ, papir og fisk, forklarer Karl Christensen, der er afdelingsleder i Alpi med ansvar for im- og eksport på Norden. Han er også formand for speditørernes fagudvalg Norden - og det er i den rolle han udtaler sig her.
- Hvis man tager en destination som Bergen, må fragtens omkostninger stort set bæres af den nordgående trafik - altså af eksporten fra Danmark.
- Norge er ved at udvikle sig til et rent forbrugssamfund med masser af import af forbrugsgoder og næsten ingen eksport. Selvfølgelig har nordmændene deres olieindustri på vestlandet, men den generer kun lidt transport frem og tilbage.
Karl forventer ikke, at der kommer forbedringer i eksporten ud af Norge de kommende år.
Godt gang i Sverige
Anderledes forholder det sig med Sverige. Den svenske eksport kører fornuftigt, og der er godt gang i økonomien.
- Sverige havde krisen tæt inde på livet i 2009, men de er kommet hurtigt ud af den igen. Sverige er oven i købet kommer bedre ud af krisen end mange andre lande, siger Karl Christensen.
- Det kører rigtig fornuftigt, og det genererer også en pæn fremgang i transporten. Sverige har deres industri, så der er en langt bedre balance mellem svensk import og eksport end på de andre nordiske markeder.
Er det så nemmere at få en god økonomi i de svenske transporter?
- Nej, ikke nødvendigvis, svarer Karl Christensen.
- Sverige er et presset marked. Det kan godt være, at det er nemmere at få gods på bilerne begge veje; men det er ikke nemmere at få en ordentlig økonomi i det. Der er stadig et enormt pres på priserne.
- Der er desværre transportører, som er villige til at sælge transporterne enormt billigt. Det kan man så undre sig over, når der nu bliver talt så meget om mangel på kapacitet.
Det går godt for Sverige. Det kan også se på deres kronekurs, som har udviklet sig ganske pænt.
Svært i Finland
Finland er også et marked, som for mange traditionelt hører med til Norden og Skandinavien; men her ser Kar Christensen desværre ingen speciel positiv udvikling.
- Markedet og økonomien i Finland står lidt i stampe. Desuden har eksporten fra Finland altid været meget meget mindre end importen.
- Finland eksporterer papir, træ og elektronik; men transportmæssigt er det kun papir, der virkelig fylder noget.
- Alligevel er det slet ikke nok til at skabe balance i transporterne. De papirmængder, der køres ud af Finland, er slet ikke nok til at fylde de mange trailere, der kommer med forbrugsvarer.
Desuden er det relativt få, der sidder på den finske papireksport. Det er svært at trænge ind på det marked, hvis man ikke er der i forvejen.
De små overlever
Det nordiske marked har de senere år været præget af få store transportører i konkurrence med en lang række mindre og mellemstore transportfirmaer - og det billede har krisen ikke lavet om på.
- Det kan godt være, at nogle af de store aktører har troet, at de små ville forsvinde; men det synes ikke at være tilfældet. De små og mellemstore transportfirmaer er kommet godt ud af krisen, siger Karl Christensen og forklarer det med, at de små kan være mere fleksible og strikke nogle løsninger sammen, som de store transportselskaber ikke er så interesseret i.
- De store har naturligvis etableret sig med datterselskaber i de nordiske lande, men det har flere af de mellemstore også gjort. Så vi ser ikke længere den store ballade omkring partnerskab og agenter, som man kendte før. Der er heller ikke så mange formelle sammenslutninger tilbage. Måske lige med undtagelse af Nordic Chain.
Stille og roligt fremad
Karl Christensen spår, at transporterne og volumenerne vil fortsætte med at stige i 2011, når det handler om Norge og Sverige.
- Det bliver ingen eksplosiv udvikling, men det bliver en stille og rolig udvikling med pil opad. Vi er slet ikke oppe på 2008-niveauet, men det var også et helt exceptionelt år med en enorm forbrugsfest.
- Udviklingen i Norden skal nok generere mere transport, men det bliver en rolig, organisk vækst. Det tror jeg i hvert fald.
Anderledes transport
Karl Christensen har tidligere i Transportmagasinet givet udtryk for, at transporten på det nordiske marked vil få en anden karakter end i dag. Han tror for eksempel, at Danmark vil udvikle sig i den norske retning.
- Vi bliver et forbrugssamfund, hvor importen bliver toneangivende, siger han.
- Hvis den danske produktion flytter til Østen eller Kina, vil vi ikke se de samme eksportmængder blive transporteret ud af Danmark. Tekstil- og træproduktionen er for længst flyttet til udlandet. Nu begynder vindmølle-industrien at flytte fabrikkerne ud af Danmark. Slagterierne er også begyndt at røre på sig.
I balance
I øjeblikket er situationen i balance. Vi har ikke svært ved at finde eksportfragt; men der er markeder, der er ved at skride. Det gælder for eksempel det italienske. Der kommer meget mere fragt fra Italien til Danmark end omvendt. Det er også ved at være situationen på det tyske og engelske marked.
- De danske virksomheder vil ikke forsvinde, men de vil arbejde på en anden måde med produktion i Østeuropa eller Asien og transport direkte til de enkelte markeder. Det vil give mindre dansk transport.
- Transportfirmaerne skal nok i højere grad følge med deres kunder ud på markederne og tilbyde nogle løsninger dér. Det er det nye i situationen, siger han.
Ingen tog
Karl Christensen mener heller ikke, at togtransport vil få en større rolle i det nordiske transportbillede.
- I Norge sender man i en vis udstrækning containere med toget til de helt nordlige destinationer, men ellers er der ikke udpræget brug af tog mellem de nordiske lande.
Til gengæld mener han, at modulvogntogene vil komme til at spille en stigende rolle.
- Udbredelsen af modulvogntog er stadig meget begrænset i Norge, hvor de kun må køre på et meget begrænset set. Når de får åbnet Larvik-Oslo for modulvogntog, kan det være, at vi ser flere danske modulvogntog i Norge.
I Sverige er der intet problem, og i Danmark er modulvogntogsnettet ved at blive rullet bredt ud.
- Man er begyndt at køre modulvogntog i fast trafik mellem Danmark og Sverige, men det er typisk noget, man gør, når man skal til nogle store terminaler med fyldte biler, slutter Karl Christensen.
