23948sdkhjf

MAN til krævende indsats i Norden

Siverholm Transport i Tylstrup har fået tre nye MAN TGX.
Siverholm Transport i Tylstrup har en travl hverdag med blandt andet transporter til Norge og Sverige, så firmaet stiller store krav til materiellet med hensyn til både driftsikkerhed, styrke og komfort.

Til transport med modulvogntog i Sverige og stykgods til Nordnorge har firmaet netop modtaget tre nye 3-akslede MAN TGX-trækkere.

Af hensyn til de lange stræk er de nye MAN-trækkere udstyret med ekstra store dieseltanke på 760 liter, og økonomien sikres med det automatiske AsTronic-gearskift, som letter chaufførens arbejde.

XXL-førerhus

Chaufførkomforten er i øvrigt tilgodeset ved, at MAN-trækkerne er udstyret med det rummelige og støjsvage XXL-førerhus med alt moderne udstyr til langture.

Desuden er en af bilerne udstyret med MANs fabriksmonterede parkeringsklimaanlæg, som lagrer energi til køling under kørslen, og derpå kan holde førerhuset køligt i 8 timer uden at motoren skal være i gang.

Styrken til de lange og tunge transporter kommer fra de seje 480 hk-motorer, der forener stor trækkraft og optimal økonomi, og som naturligvis opfylder de gældende strenge Euro 5-miljøkrav.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078