23948sdkhjf

Herning klar til Transportmesse

Messecenter Herning klar med nyt koncept for transportmessen. Der skal være fokus på politik og sundhed. Næste transportmesse bliver den 6.-9. april 2011.
I over et år har Messecenter Herning og store dele af transportbranchen diskuteret, hvordan en kommende transportmesse i Herning skal se ud - og nu er man arrangørerne klar til at præsentere et nyt koncept for transportmessen.

Nlste transportmesse - Transport 2011 i Messecenter Herning - hoildes 6.-9. april 2011 - og der bliver tale om et nyt koncept.

Målet er, at den danske transportmesse skal sætte nye standarder for en europæisk transportmesse.

- Vi vil have fokus på de emner, der optager branchen mest, fortæller adm. direktør Georg Sørensen fra MCH Messecenter Herning.

- Vi har brugt mange ressourcer og meget tid på at analysere branchens behov. Vi har gennemført workshops og lyttet til såvel besøgende som udstillere for at finde frem til det helt rigtige koncept for en tidssvarende Transportmesse. Derfor går vi helt nye veje og skaber nye muligheder.

Politikere på programmet

Et af de nye indslag på Transport 2011 bliver, at de besøgende skal kunne komme helt tæt på de politiske beslutninger fra Christiansborg.

- Vi indrettet et forum på messen - et mini-Christiansborg - hvor politiske beslutningstagere bliver sat stævne med en række af branchens topfolk og eksperter for at diskutere transportsektorens udfordringer.

- Det er vigtigt for transportverdenen at få de miljøansvarlige politikere på banen. Det gælder både rederier, luftfartsselskaber, jernbaner, vognmænd og speditører. Fra tid til anden rumles der med begrænsninger af transporten i byerne, for eksempel Århus, København, Odense og måske flere. Det kunne være interessant at få borgmestrene på banen og gøre rede for, hvad de har tænkt sig.

Sundhed på programmet

Sundhed i transportbranchen bliver også et nyt fokusområder på Transport 2011.

- I løbet af messen bliver der holdt en sundheds-workshop, fortsætter Georg Sørensen.

- Sundhed og trafiksikkerhed hører nemlig sammen. Som moderne og ansvarlig virksomhed er det vigtigt at have sunde medarbejdere. Det er afgørende, at Transport 2011 får fokus på sundhed og viser branchen, at det er vigtigt at tage et ansvar.

Fakta om Transport 2011

Transport er Skandinaviens største fagmesse for transportsektoren og finder sted i MCH Messecenter Herning 6.-9. april 2011. Den første transport-messe fandt sted i 1988. Transport arrangeres i et samarbejde mellem Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Busvognmænd (DB), De Danske Bilimportører (DBI), Dansk Automobil Forhandlerforening (DAF), Foreningen af Vognimportører i Danmark (FVD) og MCH Messecenter Herning.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11