23948sdkhjf

Skiftedag hos DTL Region Syd

Efter mere end fem år som leder af DTL Region Syds kontor, har Poul Feldstein overdraget ledelsen til kollegaen Jens Staugaard Holdt.
Lederskiftet i DTL Regions Syd er sket pr. 1. januar 2010, men er først blevet offentliggjort nu.

Poul Fortsætter som seniorkonsulent i regionskontoret, men har fået fri en dag om ugen.

- Dette skifte har vi planlagt i længere tid, fortæller Poul Feldstein, som fylder 63 år senere i år.

- Jeg er utrolig glad for mit arbejde, men kunne godt tænke mig lidt mere fritid. Samtidig synes jeg ikke, at jeg kunne fortsætte som leder af kontoret, når jeg nu ikke var her hver dag.

- Jeg har arbejdet sammen med Jens Staugaard Holdt i mere end fire år her på regionskontoret og er helt tryg ved at overlade roret til ham.

Speditør afløser militærmand

Poul Feldstein har en baggrund fra militæret og AMU Centrene, mens Jens Staugaard Holdt i sin tid blev uddannet speditør. I flere år drev han en møbeltransportforretning i Kolding.

DTL Region Syds servicekontor ligger i Kolding og betjener 750 medlemsvirksomheder i DTLs Region Syddanmark. Kontoret er yderligere bemandet med konsulent Jens Ole Olesen og sekretær Bitten Traberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.458