23948sdkhjf

VBG lægger ny strategi

Et udvidet produktprogram og EU-krav om harmonisering af lastvognsopbygninger skal skabe nye aktiviteter for en af transportbranchens store leverandører, VBG.
Ifølge direktør Per Mikkelsen fra VBG i Danmark kan de nye EU-initiativer skabe behov for ekstra rådgivning til transportbranchen.

- Mange EU-lande er allerede begyndt at implementere de nye harmoniseringsregler. Derfor satser vi satser en mere udadvendt strategi i Danmark. Vores direkte kundekontakt skal vægtes højere, siger han.

- Vognmænd og transportfirmaer skal være opmærksomme på, hvilke retningslinjer der skal overholdes ved opbygning, hvis en lastvogn senere problemfrit skal kunne eksporteres til andre EU-lande. Det skal vi sørge for at rådgive om.

Nye sortiment

VBG har også styrket sit produktprogram, som er blevet mere omfattende og avanceret end hidtil.

- Sortimentet er netop blevet udvidet med de to nye varemærker inden for forskydelige tag til forvogne og påhængskøretøjer - Edscha og Sesam.

- Dertil kommer, at vi er tæt på at være klar med næste generation af vores MFC-koblinger, som muliggør tilkobling af påhængsvogne, uden at chaufføren forlader lastbilens førerhus.

- Den store nyhed er, at man - udover el og luft - nu også kan tilslutte hydraulik i samme arbejdsgang.

- Lige nu er vi ved at gennemføre den afsluttende feltprøvning af produktet.

Organisationen styrkes

Per Mikkelsen vurderer, at de nye opgaver vil kræve en styrket organisation.

- Vi skal, både i vores nuværende kultur og gennem kommende nyansættelser, yderligere forankre værdier som proaktivitet, optimisme og empati, så vi sætter kunderne i centrum og giver dem markedets bedste service og support, siger Per Mikkelsen, der igennem nogen tid har bearbejdet virksomhedens rolle som rendyrket afsætnings-, og kundeserviceorganisation.

- I 2010 vil vi arbejde videre med at frigøre tid til kunderettede aktiviteter, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094