Kræver svar om tyske modulvogntog
De danske krav om modulvogntog på det tyske vejnet strider mod både EU's og Tysklands lovgivning, mener Enhedslisten.
Ifølge Enhedslisten strider de danske ønsker om kørsel med modulvogntog i Tyskland mod den eksisterende lovgivning. Per Clausen vil derfor have transportminister Hane Christian Schmidt til at forholde sig til spørgsmålene - og drage konsekvenser af svarene!
De tre spørgsmål er:
1. Udvalgsspørgsmål: Kun 40 ton
Ministeren bedes kommentere pressemeddelelse fra det tyske trafikministerium den 22. juli hvori statssekretær Andreas Scheuer skriver, at en forhøjelse af vægtgrænserne fra 40 til 44 ton for modulvogntog ikke kan komme på tale, og hvorvidt dette på forhånd udelukker danske modullastbiler fra at kunne deltage i det tyske forsøg.
2. Udvalgsspørgsmål: Overordnet vejnet
Ministeren bedes kommentere pressemeddelelse fra det tyske trafikministerium den 22. juli hvori statssekretær Andreas Scheuer skriver, at modullastbiler først og fremmest skal køre på det overordnede vejnet, og hvorvidt dette dermed begrænser danske modullastbilers deltagelse i det tyske forsøg, og om hvorvidt det især sætter en stopper for de ugentlige modulvogns-transporter fra Padborg til Kaltenkirchen-Nützen-Kampen.
3. Udvalgsspørgsmål: Ingen grænseoverskridelse
Ministeren bedes kommentere pressemeddelelse fra det tyske trafikministerium den 22. juli hvori statssekretær Andreas Scheuer skriver, at modullastbiler ikke må overskride en landegrænse. Desuden vedhæftes den i spørgsmål 1 omtalte pressemeddelelse fra det tyske trafikministerium.