23948sdkhjf

Bilsalget stormer frem.

Salget af nye vare- og lastbiler viste fremgang i august. Varebilssalget steg med 1,2 procent, og der blev registreret 35,4 procent flere lastbiler i august 2010 sammenlignet med august 2009. Salget af nye personbiler steg 44,9.
Efter et uventet fald i juli viser varebilsmarkedet igen tegn på stabilisering med en fremgang på 1,2 procent i august 2010.

- Det er positivt, at det ellers meget hårdt ramte varebilsmarked nu viser fremgang, siger adm. direktør Bent Mikkelsen fra Danske Bilimportører.

- Det tyder på at den ventede stabilisering er indtruffet, og det bekræftes også af de samlede tal fra første del af 2010, der viser et miveau, der ligger meget tæt på niveauet fra sidste år. Stabiliseringen sker på et meget lavt niveau, men forhåbentlig er det første skridt på vejen mod et mere normalt varebilsmarked.

Lastbiler i fremgang.

For anden måned i træk steg antallet af nyregistreringer af lastbiler. Med 256 nyregistrerede lastbiler, var fremgangen i august 2010 på hele 35,4 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

- Lastbilsmarkedet har været under et markant pres både sidste år og i år. Vi ser nu tegn på en bedring, men der er formentlig også en række mere tekniske forklaringer på at antallet af nyregistreringer stiger netop nu.

- Normalt sket udsvingene på lastbilsmarkedet med ca. et halvt års forsinkelse og selvom vi er optimister omkring udviklingen, så er det værd at afvente udviklingen i de kommende måneder, inden krisen på lastbilsmarkedet kan erklæres for overstået, siger Bent Mikkelsen.

Personbiler frem

Med en kraftig stigning på knap 45 procent blev august en rigtig god måned for personbilssalget. I alt 11.467 nye biler fik nummerplader på i august, og det er ikke bare en markant stigning i forhold til sidste år, men cementer den stærke udvikling i fra første halvår fortsætter.

- En stigning på 44,9 procent er utroligt positivt, siger Bent Mikkelsen.

- Selv når vi tager i betragtning, at salget i 2009 var et kriseår, er der tale om markante tal. Mere end 11.000 solgte biler i august viser tydeligt, at bilsalget er tilbage på et niveau fra før den finansielle og økonomiske krise.

- Det er fortsat i høj grad de private købere, der sammen med leasing, er med til at drive markedet frem. Det ses også på modelvalget, hvor det i høj grad er de mindre biler, der fylder i slagsstatistikken. Det er en udvikling vi ser over det meste af Europa, men den er ekstra kraftig i Danmark, hvilket understreges af, at de mindste biler udgjorde langt over halvdelen af salget i august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078