23948sdkhjf

Ny brancheforening en realitet

Luftfartsindustrien i Danmark er nu samlet i en fælles brancheforening. Den 25. maj 2010 blev der holdt stiftende generalforsamling for Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL).
På den stiftende generalforsamling blev direktør Lars Andersen, SAS, valgt som formand for den nye forening. Næstformand er adm. direktør Niels Sundberg, Sun-Air of Scandinavia.

- Det er utroligt glædeligt, at det er lykkedes at etablere et fællesskab, så branchen nu kan tale med én stemme, sagde Lars Andersen.

- Med denne forening er det vores mål at skabe fokus på branchen og dens betydning for samfundet. Det gælder ikke mindst betydningen af luftfarten for den internationale tilgængelighed, som er så vigtig for en lille, åben økonomi som den danske.

Foreningen tæller både luftfartsselskaber, lufthavne, luftfragtvirksomheder, helikopter- og airtaxiselskaber samt flyskoler m.v.

Vigtigt for Danmark

- Velfungerende flyforbindelser har en kolossal samfundsøkonomisk betydning for Danmark, asagde direktør Michael Svane fra DI Transport, som har været blandt initiativtagerne til brancheforeningen.

- Med etableringen af Brancheforeningen Dansk Luftfart får vi endnu bedre mulighed for at sikre internationalt konkurrencedygtige rammebetingelser for den danske luftfartsbranche.

De stiftende medlemmer er: SAS - Cimber Sterling - Sun-Air of Scandinavia - Danish Air Transport - North Flying - Star Air - Københavns Lufthavne - Billund Lufthavn - Aalborg Lufthavn - Aarhus Lufthavn - DanCopter - Bel Air Aviation - Copenhagen Air Taxi - Danish Aviation College.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079