23948sdkhjf

Lars Barfoed til møde om køre/hviletid

Transportbranchen har fået bekræftet et møde med justitsminister Lars Barfoed (K) om betjeningsfejl af tachografer.Mødet finder sted den 14. september 2010.
Det blev oplyst under trafikudvalgets møde med Lars Barfoed i går mandag 30. august. Her afviste han oplægget fra branchen om en smiley-ordning, fordi der er tale om gentagelser af forslag, der allerede har været overvejet i forbindelse med stramningerne i 2005 og 2009.

- Når den samlede branche fortæller, at der stadig væk sker åbenlyse urimeligheder, så har ministeren godt af en samtale med branchen, sagde trafikordfører Anne Baastrup (SF) på vegne af et folketingsflertal (S, DF, SF og EL).

- Vi får store problemer, hvis de dygtige lastbilchauffører flytter over i en anden branche.

Klarhed om undtagelsesregler

Lars Barfoed vil benytte dialogen med branchen til at afdække, hvor og hvornår undtagelsesreglerne skal anvendes.

- Det afgørende for mig er, at der er klarhed om, hvornår der skal skrides ind over for sjusk og forglemmelser, siger han.

- Nu tager jeg en dialog med branchen. Måske har de nogle nye forslag.

Sanktionssystemer fortsætter bare

Direktør Michel Svane, DI Transport, glæder sig over, at ministeren ikke har lukket porten helt i. Der er nemlig en del at snakke om.

- Trods undtagelsesbestemmelser sidder vi med eksempler på, at sanktionssystemet bare fortsætter derudaf, siger Michael Svane.

- Anklagere og dommere hellere giver hellere en bøde i stedet for at vurdere de enkelte sager. Holdningen er, at det er for ressourcekrævende at vurdere de enkelte sager.

- Det er bare ikke godt nok, at de økonomiske hensyn får højere prioritet end sanktioner, der går ud over ellers lovlydige chauffører, siger Michael Svane.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063