23948sdkhjf

Årsdag med debat om transport

ATL tager temperaturen på transportbranchen og inviterer til debat om fremtiden på årsdagen den 26. maj 2010.
Hvad kræver en transportkøber - nu og fremover? Skal det være effektive og billige transporter, eller skal det være en bæredygtig og miljøvenlig transport?

Eller skal der tænkes helt nye tanker og konstellationer mellem transportkøber og transportudbyder?

Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL), som med medlam af Dansk Industri (DI), inviterer til debat om fremtidens transport på sin årsdag, som finder sted onsdag den 26. maj kl. 13.00 på Vejlefjord Hotel.

Dagen indledes med et indlæg om sektorens økonomiske situation af direktør Henrik Normann fra Danske Bank.

Dernæst fremlægger drifts- og logistikdirektør Søren Villumsen fra DLG sine krav og forventninger til fremtidens transport, som de cirka 100 deltagere på årsdagen forventes at have kommentarer til, så vi får en spændende debat.

Generalforsamling med forslag om kontingentfrihed

Inden selve årsdagen afholder ATL generalforsamling, hvor bestyrelsen foreslår, at medlemmerne får en økonomisk hjælpende hånd i form af kontingentfrihed i det kommende års tid.

Forslaget indebærer, at kontingentet til ATL med p.t. 0.035% af den enkelte virksomheds lønsum suspenderes i perioden fra 1. juli 2010 til 30. juni 2011.

ATL samler alle arbejdsgivere, der driver vognmands-, transport- og logistikvirksomhed. ATL har cirka 1.200 medlemmer både mindre, mellemstore og store virksomheder inden for transportsektoren.

Sådan ser programmet ud

13.00 Generalforsamling (kun for medlemmer)

15.00 Indledning af Årsdagen

Formanden for ATL

15.10 Den økonomiske situation

Direktør Henrik Normann, Danske Bank

16.00 Pause

16.30 En transportkøbers krav og forventninger til fremtidens transport

Drifts- og Logistikdirektør Søren Villumsen, DLG

17.00 Kys den gamle verden farvel!

Nicolai Moltke-Leth, cand.scient.soc, kaptajn af reserven, jægersoldat, forfatter, elitesportsudøver og familiefar

18.30 Drinks og middag
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078