23948sdkhjf

Ny færgerute til Norge

Efter to års tovtrækkeri og en vundet retssag kunne Fjord Line endelig indvie sin sommerrute Fjord Line Express mellem Hirtshals-Kristiansand.
Kristiansand Havn har indtil for nylig nægtet Fjord Line tilladelse til at besejle havnen. Kravet var, at Fjord Line skulle sejle hele året - og ikke kun i sommerhalvåret.

Fjord Line stod imidlertid fast på, at det skulle være en sommerrute, da skibet som skal besejle overfarten - katamaranfærgen HSC Fjord Cat - ikke er bygget til at modstå det ofte barske vejr i Skagerrak i vinterhalvåret. Norske retsinstanser gav Fjord Line ret og lov til at sejle på Kristiansand. Den norske havneby måtte herefter bøje sig.

Ingen formsag at flytte

Frem til 2008 sejlede HSC Fjord Cat på Fjord Lines daværende rute Hanstholm-Kristiansand. Derfor anså Fjord Line det som en formsag, da man i 2008 besluttede at sejle fra Hirtshals i forbindelse med at rederiet flyttede samtlige sine aktiviteter fra Hanstholm til Hirtshals.

Som følge af Kristiansand Havns nej til Fjord Line blev HSC Fjord Cat lagt op i Korsør henholdsvis Hundested.

Hurtigste rute til Norge

Ved indvielsen af Fjord Line Express-ruten så Hirtshals Havn, Hjørring Kommune, forretningslivet i det nordjyske samt Fjord Lines ledelse fremad. Direktør Gert Balling, Fjord Line Danmark, sagde i den forbindelse, at han forventer en betydelig vækst i trafikken mellem Hirtshals og Kristiansand. Udvidelsen i den samlede færgekapacitet vil ikke kun være til gavn for turismen, men for hele erhvervslivet i det sydlige Norge og Nordjylland.

Den nye overfart har betydet beskæftigelse til 100 sæsonmedarbejdere. Nordjylland har derudover fået den hurtigste forbindelse til det sydlige Norge. Katamaranfærgen, der har plads til 676 passagerer og ca. 220 personbiler i kombination med 4 busser, gør overfarten på 2 timer og 15 minutter. Det er en time hurtigere end nuværende alternativer.

Nye færger på vej

Fjord Line sejler i dag foruden på Kristiansand med den konventionelle færge Bergensfjord på ruten Hirtshals-Stavanger-Bergen.

Færgen afløses i 2012 af Fjord Lines nye cruisefærger, der foruden stamruten til Bergen vil blive indsat i helårsdrift til Kristiansand. De to nye skibe til sammenlagt 1,4 milliarder kroner er bestilt hos Bergen Group Fosen og leveres i henholdsvis april og oktober 2012.

Ved at forstærke færgetilbuddet mellem Hirtshals og Kristiansand vil det ikke kun øge turismen og godstrafikken mellem Danmark og Norge. Det vil være til store glæde for byen Kristiansand og hele regionen i Sydnorge og på Vestlandet.

Med de nye skibe opfyldes et længe næret ønske om daglige afgange ud af Hirtshals til Stavanger og Bergen samt Kristiansand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062