Danmarks første flyttebil med lavt førerhus
Brdr. Jensen Møbeltransports nye flyttebil gør cykelstierne mere sikre. Bilen skal være med til at skal nedbringe højresvingsulykker.
Brdr. Jensen Møbeltransport er den første virksomhed, der bruger en Mercedes-Benz Econic lastbil som flyttevogn og distributionsbil. Faktisk har denne type lastbil kun kørt i de danske gader som skraldebiler.
Øget trafiksikkerhed
Førerhuset på den nye flyttebil består af langt mere glas end traditionelle lastbiler, så det er lettere at se cyklister og fodgængere ved højresving. Det lave førerhus gør det også nemmere for chaufføren at orientere sig og få kontakt med de gående og cyklende.
- Vi har ikke haft nogen højresvingsulykker, men vores flyttefolk kører i stærkt trafikerede områder hver dag, siger direktør Leif Jensen fra Brdr. Jensen Møbeltransport.
- Vores chauffører er meget opmærksomme, men der er jo altid en risiko for ulykker. Ved at investere i den type flyttebil giver vi vores medarbejdere et nyt redskab til at skabe øget sikkerhed i trafikken.
Mindre fysisk belastning
Udover trafiksikkerhed er det også indgået i overvejelserne, at flyttebilens konstruktion vil betyde en reduceret fysisk belastning for chaufførerne. De kan nemlig ubesværet gå ind og ud af førerhuset i den nye flyttebil.
Almindelige lastbiler medfører derimod belastende arbejdsstillinger, når chaufførerne skal kravle op i og ned fra førerhuset flere gange dagligt.
- Det er meget vigtigt for os, at vi passer godt på vores flyttefolk, da deres arbejde er fysisk hårdt hver dag, forklarer Leif Jensen.
- Vi underviser i korrekte løfteteknikker, men investerer også løbende i moderne flytteudstyr som for eksempel den nye flyttebil, så vi kan udføre en flytning så smidigt som muligt.
Hensyn over for miljøet
Da biltransport indgår som en naturlig del af Brdr. Jensen Møbeltransports arbejde, har de valgt at yde en målrettet indsats for bevarelse af miljøet. Vognparken er derfor for længst opgraderet med miljøfiltre.
Den nye flyttebils motor er født med miljønorm EEV svarende til Euro 5½, så den er mere end fuldt lovpligtig i forhold til de miljøkrav, der træder i kraft fra den 1. juli 2010 i København, Frederiksberg, Ålborg og Århus.
- Det er rimeligt nok, at der er skrappe krav til forureningsniveau og trafikhensyn i flyttebranchen. I vores firma er vi er vant til at tænke i miljø og sikkerhed i alt, hvad vi foretager os, så vi er glade for vores nye flyttebil, der tager hensyn til både mennesker og natur, slutter Leif Jensen.