23948sdkhjf

Transportministeriet er blevet digitaliseret

- Det er blevet sjovere at gå på arbejde, siger Transportministeriets medarbejdere, efter at de har taget et IT-system fra cBrain i brug.
Den 4. januar 2010 gennemførte Transportministeriet en fuldstændig digitalisering af de indre arbejdsgange. Efter knap tre måneder er der grundlag for at sige, at projektet er blevet en succes.

Digitaliseringen indebærer, at sagsbehandling, videndeling, kommunikation og journalisering foregår elektronisk i ét og samme system, det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem F2. F2 er udviklet i et samarbejde mellem IT-virksomheden cBrain og Socialministeriet, men Transportministeriets departement er det første sted, hvor F2 er taget i anvendelse i hele organisationen.

- Vi har gennem en del år haft et elektronisk dokumenthåndteringssystem, men det gav bare ikke de ønskede fordele, forklarer Trafikministeriets departementschef Jacob Heinsen.

- Systemerne hang ikke sammen, og sagerne bevægede sig rundt i huset på papir. Med det nye system har vi ikke forbudt papir i sagsbehandlingen, men papiret er simpelthen blevet udkonkurreret. Medarbejderne oplever det nu som lettere at behandle sagerne og forelægge dem for cheferne elektronisk.

- Vi skal ikke længere tage en masse kopier. Vi kan løbende følge sagens videre gang i F2. Med det nye system er elektronisk sags- og dokumenthåndtering en reel lettelse i arbejdet.

Gladere for arbejdet

En brugerundersøgelse gennemført efter to måneders drift bekræfter dette indtryk. Ved skiftet fra det hidtidige elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem til F2, er medarbejdertilfredsheden med systemet gået fra "utilfreds" til "tilfreds".

- Man skulle tro det var løgn, siger Jacob Heinsen.

- Medarbejderne siger, at de faktisk er blevet gladere for at arbejde efter indførelsen af det nye IT-system.

- Vi har ikke haft nogen kriser i indførelses-forløbet. Det er i sig selv usædvanligt for et offentligt IT-projekt. Den ultimative test er jo, at resultaterne lever op til målsætningerne for projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064