Danmark mod ungarsk chauffør
Det danske bødesystem forsvares ved EF-domstolen på trods af folketingsflertal
En ungarsk chauffør Márton Urbán vil ikke finde sig i et bødeforlæg på cirka 2600 kroner, der skyldes, at han ikke at havde angivet kilometertællerens stand for ankomsttidspunktet på sit diagramark for den 4. marts 2009.
En ungarsk domstol spørger EF-domstolen, om bøder for overtrædelse af EU-lovgivningen om køre-hviletider kan eller ikke kan gradueres. Her ser den ungarske chauffør pludselig Danmark som modpart. Den danske regering benytter muligheden for at give sit besyv for at fastholde princippet om lige store bøder uanset forseelsen.
"Som altovervejende hovedregel skal straffen for føreren således fastsættes til en bøde på 3000 kroner for hver enkelt overtrædelse uanset overtrædelsestype," hedder det i Udenrigsministeriets redegørelse.
- En generel sondring mellem undskyldelige og bevidst overtrædelser vil være uhensigtsmæssig og vanskelig at håndtere i praksis, tilføjer regeringen.
Det er ellers det, som et folketingsflertal og transportbranchen gerne vil opnå. Det danske indlæg i Urbán-sagen skal måske skrives om...