23948sdkhjf

Skrap alkoholpolitik hos transportfirma

Transportvirksomheden KTL A/S i Padborg sætter sikkerheden højt, når det gælder de ansatte og vognparken. Nu bliver der sat alkolåse i 45 af firmaets lastbiler.
En såkaldt SmartStart alkolås, der minder om en mobiltelefon, aktiveres, når nøglen drejes. Efter 15 sekunder skal chaufføren blæse i mundstykket. Er der ingen alkohol, aktiveres et relæ, som starter motoren.

Det betyder, at virksomheden døgnet rundt kan garantere en alkoholfri arbejdsplads - uanset, om vognene befinder sig i Danmark eller i Sydeuropa.

- Vi har taget dette skridt, da vi som udgangspunkt ikke tolererer alkohol i forbindelse med kørsel; men det også er for at beskytte vores chauffører, fortæller Bjarne Kornbeck, der er medejer af firmaet.

- Hvis en chauffør kommer ud for en ulykke og har alkohol i blodet, har han ingen som helst økonomisk mulighed for at betale den skade, han har forvoldt.

Amerikansk SmartStart

KTL valgte at installere den amerikanske SmartStart Akolås i sine lastbiler, fordi mærket er godkendt efter internationale standarder, og anerkendt for sin fleksibilitet.

Systemet kan blandt andet overvåges af kørselslederen, som præcis kan følge akoholresultaterne i hver vogn. Det kan også indstilles til at chaufføren skal tage flere alkoholprøver i løbet af arbejdsdagen.

Som en ekstra sikkerhed kan håndsættet tilsluttes et kamera, så chaufføren ikke kan snyde systemet ved at lade en kollega foretage alkoholprøven.

SmartStart forhandles af firmaet Jawin herhjemme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078